Del : SMS
Berlingske Business

Sværvægtere holdt C20 nede

Det danske aktiemarked lukkede i rødt torsdag. Farven var mørkere rød end i resten af Europa, da en række indekssværvægtere lå i rødt - ikke mindst sværvægteren over dem alle - Novo Nordisk.

Artiklen fortsætter under annoncen
Medicinalaktien lå underdrejet op til nattens ventede meddelelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder omkring insulinet Tresiba.

- Det danske marked underperformer grundet usikkerhed med Novo Nordisk før FDA-afgørelsen torsdag nat om Tresiba, og fordi regnskabet fra NKT skuffede fælt. Så stemningen er ikke den bedste, lød det fra afdelingschef Ole Kjær Jensen i Sydbank.

Samlet faldt C20-indekset 0,6 pct. til 473,69. Et fald på 0,7 pct. i Novo Nordisk tynger indekset med ca. 0,3 pct.point. - halvdelen af faldet. De toneangivende europæiske aktier lå ved dansk lukketid med fald på 0,3-0,5 pct.

Novo-aktionærerne er nervøse op til mødet i de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, torsdag eftermiddag og aften. Her skal et panel af eksperter vurdere, om de kan anbefale en godkendelse af Novos nye langtidsvirkende insuliner, Tresiba og Ryzodeg. FDA skal blandt andet vurdere, om Novo skal gennemføre yderligere studier af risikoen for hjertekarsygdomme ved brugen af insulinerne, før de kan godkendes til det vigtige amerikanske marked. Novo har selv tilbudt et nyt studie.

Det gav en ny nedtur for Novo Nordisk-aktien, som faldt til 863 kr. Tæt på det laveste niveau siden månedsskiftet juni-juli i år. Siden sidste fredag er aktien faldet omkring 7 pct.

NKT dumpede klokkeklart og lå uden konkurrence i bunden af C20-indekset med et dyk på 4,5 pct. til 180,3 kr. efter sit regnskab.

Hverken omsætning, driftsresultat eller bundlinje levede op til markedets forventninger, og samtidig måtte NKT for andet kvartal i træk skrue ned for forventningerne. Selskabet venter nu negativ organisk vækst på 2-3 pct. mod tidligere nulvækst, og EBITDA-forventningerne blev også nedjusteret.

- Det er med rette, at NKT straffes for sin anden nedjustering på to kvartaler, vurderer Ole Kjær Jensen.

I modsatte ende af indekset lyste forsikringskoncernen Tryg klart. Forsikringsgiganten kom flot ud af tredje kvartal og landede et overskud før skat på 976 mio. kr. Til sammenligning havde analytikerne ventet et overskud omkring 748 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. Forventningen om en combined ratio på 90 eller derunder skal fortsat opnås fra tredje kvartal 2013, gentager selskabet. Tryg-aktien steg 5,6 pct. til 395,30 kr.

Også Pandora var i toppen af indekset. Pandora steg 4,7 pct. til 112 kr. - næst mest i C20.

- Pandora kører fortsat videre på selskabet flotte regnskab fra i onsdags, vurderer Ole Kjær Jensen.

Vestas lå torsdag i den blå del af C20. Aktien steg 1,3 pct. til 27 kr. efter onsdagens store fald på mere end 13 pct. Vindmøllegiganten har fået sænket sit kursmål af både Nordea og Handelsbanken efter onsdagens skuffende regnskab, der indeholdt en nedjustering af forventningerne til pengestrømmene.

Udenfor C20 kom det dansk-britiske vagtselskab G4S i vælten. Selskabet har tabt sin kontrakt på drift af Wolds-fængslet, skrev britiske BBC. Wolds-fængslet, der er en del af udbuddet om ni fængselskontrakter i Storbritannien, skal nu drives af det offentlige igen. Overdragelsen til det offentlige sker til juli næste år, når G4S' kontrakt udløber, skriver BBC.

G4S-aktien faldt efter nyheden og lukkede 4,8 pct. lavere i 23,98 kr. på børsen i København.

SAS har udskudt sit regnskab, som ellers skulle være leveret kl. 8.00 torsdag. Flyselskabet forhandler med kreditorerne om en forlængelse af lånene, der udløber i sommeren 2013, men er endnu ikke helt i mål. Regnskabet vil blive fremlagt senest mandag 12. november, og samtidig fortæller SAS om de store spareplaner, der for nylig blev varslet. Aktien sluttede uændret til 5,65 kr.

Schouw kom med et godt regnskab - det bedste kvartal nogensinde - og venter et flot helårsresultat. Schouw steg 1,1 pct. til 135 kr.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere