Del : SMS
Berlingske Business

Super-Novo trækker aktier i ny rekord

Det danske C20-indeks landede endnu en rekord onsdag, til trods for at flere af eliteaktierne var ramt af gevinsthjemtagning.

Artiklen fortsætter under annoncen

C20-indekset sluttede i 537,92, den tiende lukkerekord i træk.

Æren for det tilfalder især sværvægteren Novo Nordisk, der efter flere dages flirten med det kritiske niveau 1000 kr. endte i sit højeste lukkeniveau nogensinde og sluttede i 1012 kr. efter en stigning på 1,7 procent.

- Det, der har været med til at løfte aktien, er den endelige godkendelse af Tresiba i Europa. Det får den en forsinket belønning for. Og der er også nogle, der begynder at kigge mod næste uge, hvor Novo Nordisk aflægger årsregnskab. Her vil selskabet præsentere sine langsigtede finansielle mål, siger aktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea.

Tresiba, der er Novo Nordisks nye generation af insuliner, fik sent mandag aften det blå stempel fra EU-Kommissionen sammen med kombinationsproduktet Ryzodeg.

Godkendelsen var ventet, efter at de europæiske sundhedsmyndigheder (EMA) i oktober anbefalede Kommissionen at godkende såvel Tresiba som Ryzodeg.

Godkendelsen af de to nye diabetesbehandlingsmidler er dermed i hus i såvel Japan som Europa, mens en godkendelse i USA fortsat står for døren - en godkendelse som qua markedets størrelse er den vigtigste i den globale udrulning af den ny tredjegenerations-insulin.

Novozymes fortsatte de seneste dages stigninger og endte som C20's mest stigende aktie i kurs 179,2. S&P Capital har løftet sit kursmål for aktien med 15 kr. til 185 kr. Novozymes steg 2,2 pct. tirsdag og lagde onsdag 1,9 pct. oveni. Novozymes er dermed steget mere end 11 pct. siden præsentationen af årsregnskabet mandag, hvor ledelsen overraskede med aggressive indtjeningsforventninger til 2013.

Vestas var også pænt med i toppen og kan være påvirket af regnskabet fra det tyske konglomerat Siemens. Om vindmøllesegmentet melder Siemens om vigende ordreindgang men en fremgang i omsætningen på 27 pct. i første kvartal 2012/13. Resultatet vendte til et overskud på 52 mio. euro fra et underskud på 26 mio. euro.

Aktien steg 1,4 pct. til 39,2 kr.

Halvdelen af indeksets aktier lukkede dog i rødt. Efter Jesper Bambergers vurdering var der i høj grad tale om, at investorerne høstede gevinster efter januar måneds pæne stigninger. C20-indekset er nu steget 8,4 procent siden nytår.

Tryg faldt 1,8 pct. til kurs 418,4 efter at være blevet sænket af Macquarie til underperform fra neutral.

I bunden af C20-indekset endte Danske Bank, der fik sænket sin anbefaling til "sælg" fra "hold" af analytikerne i ABG Sundal Collier. Danske Bank faldt 2,8 pct. til 104,4 kr.

Nedgraderingen kom, efter at ABG's analytikere har nedjusteret forventningerne til Danske Banks renteindtægter til et fald på 1 pct., ligesom analytikerkonsensus for Danske Banks samlede indtjening på 54 mia. kr. i 2015 efter ABG's vurdering er urealistisk høje. ABG venter en samlet indtægt i Danske Bank i 2015 på 48,5 mia. kr.

- Vi beholder kursmålet på 100 kr., da de sænkede estimater tager afsæt i den lavere risikopræmie på det irske engagement. Det kommer efter udstedelsen af de nyligt udstedte obligationer fra den irske regering, hvilket - efter vores opfattelse - er et tegn på, at Irland er i bedring, skrev ABG Sundal Colliers analytiker.

Også Jyske Banks aktier dykkede efter en negativ anbefalingsændring. Det er analytikerne hos Danske Markets, der har sænket anbefalingen af Jyske Bank til "hold" fra tidligere "køb", fremgår det af Bloomberg News. Aktien faldt 0,6 pct. til 180 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere