21. november 2011, 08:19

Recessionen breder sig samtidig i Europa – og ikke mindst i Italien, som med negativ vækst ikke kan dæmme op for den eskalerende statsgæld. Det er det billede, som de finansielle instrumenter, der måler stress i den finansielle sektor, nu afspejler. De seneste to uger er risikomålerne svinget stadig mere ud til højre med storblinkende røde advarselssignaler.

Eksempler herpå er ikke kun stigende statsobligationsrenter i de eurolande, som tidligere har været betragtet som ultrasolide, blandt andet Finland, Holland og Østrig. Hvis der nedskrives i den italienske statsgæld, så obligationsejerne får tab på 40-60 procent, vil det sende chokbølger gennem hele den europæiske banksektor, hvor nye offentlige bankstøttepakker vil gældsætte staterne endnu mere.

Andre signaler peger i samme retning: Bankerne får stadig vanskeligere ved at funde sig – og dermed hente kortsigtet likviditet. Det såkaldte OIS-Libor spænd stiger dag for dag, og det afspejler, at stressniveauet fortsætter med at stige og stige. Stigningen afspejler udviklingen på det europæiske interbankmarked, hvor det bliver stadig dyrere at låne likviditet, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Prøv AktieUgebrevet gratis i tre uger.

Det nok mest ildevarslende signal på eurokrisen er udviklingen i 3 måneders EURO Basis USD swap, som på det seneste er dykket til Lehman Brothers-niveau i efteråret 2008. Europæiske banker forsøger at skaffe likviditet i USA baseret på euro aktiver, fordi de ikke kan skaffe likviditet på det europæiske interbankmarked. Likviditetskrisen i den europæiske banksektor påvirker altså swapkontrakterne.

Finansmarkederne har for længst opgivet Italien, og den kortsigtede løsning er nu, at den europæiske centralbank fortsætter med at støtteopkøbe især italienske statsobligationer.

Opkøbene er antageligt også grunden til, at statsrenten fredag igen faldt lidt under 7 procent. Netop en gigantisk intervention fra den europæiske centralbank, hvor hjælpefonden EFSF geares mindst 4-5 gange fra de nuværende 440 mia. euro, ser nu ud som den eneste kortsigtede løsning.

Det kan måske give EUs topledere nogle uger eller et par måneder til at omforme EU-traktaten, så eurolandene direkte sættes under administration af en overnational myndighed, hvis de offentlige budgetmål ikke holdes. Tiden er alt for kort til lange demokratiske processer, så alt taler nu for en hasteproces, som snor sig uden om omfattende politiske processer, fordi der ikke er tid til andet.

Afgørende skridt fra politikerne

Politikerne venter derfor med at tage de afgørende nødvendige skridt til, at systemet er ved at brænde sammen, og ser vi på aktiemarkedet, er dette endnu ikke sket. Vi vurderer dog, at det kan være et spørgsmål om dage, før aktiemarkedet følger efter den negative udvikling på de andre finansmarkeder. Med andre ord har aktiemarkedet slet ikke indarbejdet det aktuelle stressniveau i priserne. Vi ser nu risiko for et generelt kursfald på 10-20 procent på aktiemarkederne.

Med fredagens lukkekurs i 1.215 for S&P 500, ligger det vigtige toneangivende indeks lige under det afgørende pejlemærke i 1.220. Vi ser meget stor risiko for test af 1.180 og derefter 1.120, med mindre der kommer en meget massiv intervention fra den europæiske centralbank. Det har tyskerne indtil videre modsat sig, dels af indenrigspolitiske årsager, dels fordi det blot er at løse endnu et stort gældsproblem med at udstede endnu mere gæld.

Under alle omstændigheder er realiteten nu, at det finansielle system er ekstremt stresset, og det anses for meget sandsynligt, at eurosamarbejdet bryder sammen, og at der efterfølgende kommer ragnarok i den europæiske banksektor.

Den europæiske centralbank forsøger at holde sammen på tingene, men presset kan meget vel blive så stort, at der skal hurtige, strukturelle løsningsmodeller på bordet for at berolige markederne. Der er vi ikke nået endnu, og risikoen er, at EUs toppolitikere endnu ikke har fattet, hvor farlig og skrøbelig situationen er.

Prøv AktieUgebrevet gratis i tre uger.