Del : SMS
Berlingske Business

Store aktionærer i historisk angreb på Pandoras topchef

Pandoras topchef Allan Leighton.
Overskrift
Pandoras topchef Allan Leighton. Foto:
31BUSpandora-aadrligt-salg2.jpg
Overskrift
Bag erstatningskravet mod Pandora står 36 danske og internationale institutionelle investorer med milliontab på Pandora-aktier. Foto: Morten Germund

36 investorer, som har tabt store summer på Pandora-aktier, kræver erstatning af Pandora og selskabets topchef Allan Leighton. De føler sig snydt for vigtige oplysninger forud for et kursfald til en værdi af 12 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen
Smykkeselskabet Pandora og dets topchef Allan Leighton risikerer at skulle betale et trecifret millionbeløb i erstatning til selskabets aktionærer.

Både virksomheden og Leighton er blevet stævnet og bedt om at godtgøre de gigantiske tab, som en gruppe aktionærer har lidt, da Pandoras aktiekurs i sommeren 2011 kollapsede, efter at selskabet pludselig meldte om stærkt vigende salgstal.

Pandora_kursfald_Business

Bag erstatningskravet står ikke færre end 36 danske og internationale institutionelle investorer med milliontab på Pandora-aktier. De mener ligesom Bagmandspolitiet, Finanstilsynet og Fondsbørsen, at Pandoras ledelse i ugevis fortiede vigtige oplysninger om salgstallene. Stævningen er det første gruppesøgsmål af sin art i Danmark, og den blev modtaget af Retten i Glostrup 22. juli. Bag stævningen står et belgisk advokatfirma, Deminor, der sent onsdag bekræftede søgsmålet mod Pandora over for Berlingske.

»Pandora og Allan Leighton bliver sagsøgt, fordi de er forpligtet til at dække de tab, som vores klienter har haft på Pandora-aktien. Selskabet og ledelsen har ikke ageret retmæssigt,« siger Erik Bomans, partner i Deminor, der er specialist i at føre erstatningssager mod børsnoterede selskaber som Pandora.

Aktiekursen faldt 65 procent på én dag

»Aktiekursen faldt meget kraftigt med 65 procent på en enkelt dag. Det er exceptionelt og et af de største aktiefald, vi har set i Europa de seneste fem til ti år. Markedets reaktion viste, at investorerne var komplet overraskede, og at det var direkte imod alle de forventninger, som selskabet selv havde skabt,« siger Erik Bomans.

Det er den første erstatningssag af sin art mod et børsnoteret selskab – endda en af juvelerne fra eliteindekset C20 – og dets topfigur. Sagen vil derfor blive fulgt med stor spænding af både professionelle og private investorer.

»Det er en stærkt principiel sag, for der findes ikke præcedens på dette område i Danmark. Det er ny juridisk grund, der nu bliver betrådt, og derfor vil vi følge sagen meget nøje,« siger Jens Møller Nielsen, direktør i Dansk Aktionærforening, der repræsenterer cirka 12.000 private aktionærer i Danmark. De private aktionærer har forsøgt at samle kræfterne, men de har ikke kunnet finde midlerne til at rejse et gruppesøgsmål.

Pandora skal anerkende skyld

Det kan til gengæld de 36 professionelle aktionærer, som samlet fører sagen mod Pandora. De 36 investorer vil forsøge at få dømt både selskabet Pandora og topchef Allan Leighton, der dengang var bestyrelsesformand for Pandora, til at betale dem et millionbeløb, der efter al sandsynlighed bliver trecifret og måske endda i nærheden af en halv milliard kroner. Den nu fyrede topchef Mikkel Vendelin Olesen er derimod ikke blevet stævnet.

I første omgang vil sagsøgerne have Pandora til at anerkende sin skyldighed i misinformation og for sen information til markedet. Først herefter vil sagsøgerne forsøge at sætte beløb på erstatningens størrelse. Tidligere har det været fremme, at Pandora kunne blive mødt med erstatningskrav på samlet 370 millioner kroner til 1,1 milliarder kroner.

fds

»Det vil formentlig blive i den nedre ende af det spektrum, hvis ikke lidt lavere, men det er for tidligt at sætte tal på det,« siger Erik Bomans.

Deminor har hyret advokatfirmaet Németh & Sigetty, hvorfra advokat Frantz Sigersted-Rasmussen fører sagen i Danmark.
 

Afklaring af retstilstanden

Investorernes chance for at vinde sagen mod Pandora stiger kraftigt, hvis Bagmandspolitiet vinder den straffesag mod Pandora, som ruller fra 19. november i år. Ligeledes i denne sag bliver Pandora anklaget for at have fortiet vigtige børsfølsomme oplysninger i ugevis i sommeren 2011.

For alle, der køber aktier i Danmark, vil sagerne kunne få stor betydning i forhold til, hvor meget og hvor hurtigt aktionærerne har krav på at få viden fra de selskaber, de har købt aktier i.

»Det er en spændende sag og den første af sin art, så ud fra en juridisk betragtning er det meget positivt, at vi nu kan få afklaret retstilstanden på området,« siger Caspar Rose, ph.d, og professor ved Copenhagen Business School.

Berlingske har anmodet Pandora om et interview med topchef Allan Leighton om blandt andet gruppesøgsmålet, men selskabet har kun svaret skriftligt på avisens henvendelse.

»Pandora kan bekræfte, at selskabet (og selskabets CEO) på vegne af et antal aktionærer har modtaget en stævning, som ikke indeholder noget beløbskrav,« skriver Pandoras pressechef Jakob Risom, der samtidig oplyser, at Pandora ikke har yderligere at tilføje, end hvad allerede er kommunikeret.

Tidligere, da Bagmandspolitiet rejste tiltalte mod Pandora, oplyste selskabet, at det »altid fuldt ud har overholdt alle relevante regler og love for udstedere af aktier«.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere