Del : SMS
Berlingske Business

Stor guide til obligationer for private

kursliste2_artikel.jpg
Der er aldrig en riskofri genvej til et stort afkast. Obligationer er til gengæld både sikre og stabile. Foto:

Sikkerheden er i top, men afkastene er ikke store for tiden. Læs ekspertens anbefalinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danskernes lyst til at spare op og gemme penge til fremtiden er steget med ekspresfart det seneste års tid. Det er tidernes ugunst, der pludselig har erstattet de seneste års heftige forbrugsfest og låneiver med en sparedille, som er en af de største i mange år, og et af de mest sikre steder at gemme penge til fremtiden er i obligationer.

Afkastet er godt nok ikke specielt stort lige for tiden, eftersom især de korte renter er nede på et historisk lavt niveau. Men obligationer tilbyder til gengæld noget andet, som mange sætter pris på i de urolige tider, som ses lige nu, nemlig sikkerhed af absolut højeste klasse. Der er således garanti for, at man ikke taber penge, hvis man køber en kort obligation og beholder den frem til den automatisk udløber i kurs pari eller 100.

Svær kunstart

Men at vælge den helt rette obligation er til gengæld en kunstart af de helt svære. Der er nemlig over 2.000 forskellige papirer at vælge mellem på det meget omfattende marked for danske obligationer, som har en markedsværdi på 3.200 milliarder kroner, hvilket er pænt mere end tre gange så meget, som alle danske aktier er værd.

Vi har derfor bedt senior portfolio manager i Danske Capital, Lars Vikkelsø Detlefsen, om at udpege de obligationer, der lige nu er de bedste for private investorer, som sparer op for frie midler uden for pensionsordninger, og et godt bud er en to procent obligation fra Dansk Skibskredit, der har løbetid til 15. januar 2015. Den ligger lige nu i kurs 91 og kan tilbyde et årligt afkast på 3,65 procent før skat og 2,4 procent efter 59 procent skat.

Det er mere og bedre, end hvis man køber en fire procent 2038 obligation, som tilmed er langt mere kursfølsom og som derfor kan falde stort i kurs, hvis renten stiger. Det kan i givet fald give store tab, hvis man skal sælge den før udløb om tæt ved 30 år.

De 2,4 procent, som skibsobligationen giver efter 59 procent skat, er tilmed pænt mere end de 3,5 procent, som mange banker for tiden lokker med før skat på særlige højrentekonti. Her skal pengene bindes i typisk to eller tre år for at få 3,5 procent i rente, men det bliver bare til 1,4 procent efter 59 procent i skat. Og skal man bruge pengene før tid, skal der betales en straf til banken på typisk én procent af den sum, som hæves. Obligationen kan man derimod blot sælge, hvilket så koster lidt i kurtage, men slet ikke én procent af formuen.

Generelt er det dog kun lidt større summer over 50.000 eller 100.000 kroner, man bør placere i obligationer, eftersom minimumskurtagen og andre omkostninger ellers bliver for høje.

Ingen prangende afkast

Det kan også være vanskeligt at købe obligationer for så små summer, hvis man handler dem selv på børsen via sin netbank. Alternativet er at bede banken om at købe dem, men så er der ingen garanti for, at man får en helt optimal kurs. Det er i det hele taget et problem på det danske obligationsmarked, at handlen ikke er specielt effektiv, og priserne derfor ikke altid er helt skarpe. Det betyder måske ikke det store for den lille investor, men skal man eksempelvis anbringe 250.000 kroner og betaler bare 0,1 kurspoint for meget, så er det 250 kroner, som ryger lige ud af vinduet.

Det er langt fra prangende afkast, som korte danske obligationer kan levere, og skal der betales 59 procent i skat af renterne, er det i flere tilfælde vanskeligt at få et afkast, som kommer op på siden af eller endda over de omkring 1,5 procent, som inflationen ventes at stige med i år. Men det er trods alt bedre end de 0,0 procent, som mange bankbøger for tiden giver.

Skatten på renter sænkes

Det er tilmed også sådan, at det fra og med næste år bliver lidt bedre at spare op, fordi skatten på renter sænkes. 

I år skal der betales 59 procent i skat af renter, hvis man har positiv kapitalindkomst – altså flere renteindtægter end udgifter – og betaler topskat. Har man derimod negativ kapitalindkomst, hvad de fleste boligejere har på grund af deres store boliggæld, er skatten nede på 33 procent.

Men fra og med næste år sænkes den øvre skattegrænse til 52,5 procent, og endnu vigtigere for de fleste er så, at der også indføres et bundfradrag på 40.000 kroner per person, sådan at man først skal betale 52,5 procent i skat af renteindtægter over denne grænse, selv om man betaler topskat.

Renteindtægter under 40.000 kroner om året vil derimod fra nytår »kun« blive beskattet med 37,5 procent. Dette bundfradrag på 40.000 kroner er tilmed pænt stort, for får man eksempelvis et afkast på tre procent om året, skal man helt op og have 1,3 millioner kroner i formue, før loftet rammes. For ægtepar er beløbet dobbelt så stort.

Se oversigt over de bedste obligationer til private lige nu: 

Som billede eller som PDF-fil

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere