Berlingske Business

Stigende tiltro til C20-selskaberne

Mens dansk økonomi er på vej ned ad bakke, klarer landets største erhvervsvirksomheder sig fortsat godt.

Det skriver Aktieugebrevet.

- Aktieanalytikerne har på det seneste opjusteret deres skøn for det kommende års overskud, og det er sket, selv om både europæisk og dansk økonomi fortsat bevæger sig på kanten af en recession, skriver ugebrevet og oplyser, at af de 18 store C20-selskaber har analytikerne kun nedjusteret deres overskudsestimater i fire selskaber, mens forventningen til årets overskud er opjusteret i tolv selskaber. I to selskaber er estimaterne uændrede.

Aktieugebrevet baserer opgørelsen på data fra analysefirmaet Factset, der indsamler analyseestimater fra aktieanalytikere i Danmark og i udlandet.

Et af de mere opsigtsvækkende resultater i analytikervurderingerne er, at Danske Bank nu ganske hurtigt er ved at indhente Nordea på indtjeningsstyrke.

- De seneste tre måneder har analytikerne opjusteret Danske Banks overskud med 6,1 pct., mens Nordea ligger uændret, oplyser ugebrevet.

Ser man på analytikernes ventede price/earnings på de to aktier, fordobles Danske Banks bundlinje fra 2012 til 2013, idet p/e-værdien halveres fra 20 til 10 baseret på den aktuelle aktiekurs.

- Nordea-aktien handles både til 10 gange det ventede overskud i år og næste år, og det betyder forventning om en helt flad overskudsudvikling, skriver ugebrevet.

Andre selskaber, hvor analytikerne de seneste måneder har opjusteret overskudsforventningen til de næste tolv måneder er Pandora - med plus 12 pct., og Jyske Bank med plus 11 pct. Også Coloplast, Carlsberg, GN Store Nord og Novo Nordisk ligger lunt i svinget, skriver ugebrevet.

Størst skepsis hos analytikerne er der for tiden overfor overskudsudviklingen i Lundbeck og FLSmidth og til dels Topdanmark.

Forventningerne til Vestas' overskud er opjusteret markant, men aktien er stadig dyr.

I Vestas er overskudsforventningen den seneste måned er sat op med hele 40 pct. af analytikerne.

- Aktien handles dog fortsat til 70 gange det ventede overskud i år, og 15 gange det ventede overskud næste år, skriver ugebrevet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen