I stort tal forsømmer landets sparekasser at vejlede deres kunder om faren ved at tegne garantkapital.
6. april 2009, 07:26 – opdateret 2. november 2010, 13:51
Det viser et rundspørge, som DR Nyheder har foretaget. Finanstilsynet reagerer nu med at bebude en opstramning af reglerne. Måske også et påbud om, at sparekasserne skal bruge andre navne for den ansvarlige kapital.
Forleden offentliggjorde Finanstilsynet en voldsom kritik af den kuldsejlede Løkken Sparekasse. På en stribe punkter havde sparekassen undladt at sikre sig, at kunderne forstod, hvad det indebar at tegne garantkapital i sparekassen.
Det har ført til, at adskillige kunder taber deres formue, fordi garantkapital ikke er omfattet af den garantiordning, som gælder indlånskonti. Garantkapitalen svarer stort set til bankernes og andre selskabers aktiekapital.
DR Nyheder har spurgt 11 af de omtrent 50 sparekasser, der har garantkapital, hvordan de informerer kunderne om, at de ikke er sikret af en garantiordning.
10 af de 11 sparekasser erkender, at de ikke overholder reglerne, nægter at svare eller ved ikke, om de følger bestemmelserne.
- Det er ubehageligt overraskende få, der gør, som de skal, siger kontorchef i Finanstilsynet, Annette Bjaaland Andersen. Hun bebuder nu, at reglerne vil blive strammet og indskærpet over for sparekasserne.
- I den forbindelse kommer vi til at se på navnet "garantkapital". Det minder for meget om "garanti" og giver dermed et helt misvisende indtryk af noget sikkert, siger Annette Bjaaland Andersen til DR Nyheder.
Indtil for nylig var det næsten hundrede år siden, en sparekasse sidst måtte lukke, men i den nuværende krise har Løkken Sparekasse og Spar Mors måtte opgive selvstændigheden ufrivilligt. I den forbindelse har mange garanter tabt store formuer. Hvor garantkapitalen tidligere typisk bestod af mange mindre indskud, er der i den seneste tid lukket op for meget store indskud fra den enkelte kunde.
- Og det har skærpet vores interesse i at sikre os, at kunderne ved, hvad de går ind til, siger Annette Bjaaland Andersen far Finanstilsynet.
Efterlønsmodtager Villy Gravgaard fra Karby på Mors havde således for nogle år siden taget et lån hjem til istandsættelse af sin ejendom.
Til DR Nyheder fortæller han, hvordan sparekassen opfordrede ham til at indskyde lånebeløbet som garantkapital, indtil hans skulle bruge pengene.
- Det er som en kassekredit, men du får højere rente, sagde de til mig. Jeg fulgte rådet, og så krakkede sparekassen. Nu har jeg ikke alene tabt min garantkapital. Jeg skal også afdrage de knapt 300.000 kroner over 29 år. Jeg tænker på det dag og nat, siger han.



































































