8. december 2008, 08:29 – opdateret 2. november 2010, 13:17

Flere af de allerstørste danske investeringsforeninger kan ikke finde ud af at give deres produkter en sandfærdig varedeklaration. Det viser en gennemgang af omkostninger og afkast hos foreninger under Nordea, Handelsinvest og Sparinvest, som Børsen har foretaget.

Det drejer sig blandt andet om foreninger under Nordea Invest, hvor investorerne betaler for, at foreningens analytikere vælger de helt rigtige papirer at sætte kundernes penge i. Men ser man nærmere på porteføljen, viser det sig, at de nærmest fuldstændigt følger de store markedsindeks.

Der ligger altså ikke nogen selvstændig tankevirksomhed bag investeringerne - det kaldes i branchen skabindeksering.

Hos nogle af foreningerne erkender man da også, at det kniber med at levere den vare, som kunderne betaler for, mens nogle foreninger i stedet sprogligt vil omdefinere, hvad det vil sige at levere aktiv pleje af kundernes penge, skriver Børsen.

På den lade side

Avisen har kigget på det nøgletal, som hedder tracking error. Det beskriver kort fortalt, hvor langt væk fra afkastet i et standardiseret indeks, den pågældende fond bevæger sig. Hvis fonden afviger med mindre end 2,5 procent fra indekset, så har der sjældent været tale om aktiv forvaltning af porteføljen.

Investeringschef Thøger Svendsen siger til Børsen, at han har det "komfortabelt" med disse fonde, men han medgiver dog, at investorerne med rette og på langt sigt kan forvente en større afvigelse fra indekset, når de nu betaler for aktiv pleje af deres formue.

Jesper Rangvid, der er professor i finansiering på Copenhagen Business School, er da heller ikke imponeret over investeringsforeningernes arbejdsindsats i disse fonde:

"Det er ikke så fornuftigt at sige, at man gerne vil være aktiv forvalter, og så nærmest følge et indeks slavisk og samtidigt score kassen på det. Humlen er, at det ikke aktiv forvaltning," siger Jesper Rangvid.

Læs også: Netmæglerne sætter rekord i aktiehandel

Fra Handelsinvest lyder forklaringen sådan:

"Vi har frem til juni i år ganske rigtigt fulgt markedet meget tæt og taget et aktivt forvaltningshonorar som betaling for det, som var afdelingerne aktivt styret," siger chefen for Handelsinvest, Jens Balle, til Børsen.

"Der findes ikke noget midt imellem"

Sparinvest forsøger sig i Børsen med en sproglig fornyelse at forklare, hvorfor investorerne skal betale porteføljeomkostninger for noget, der til forveksling ligner indeksfonde.

"Det er ikke indeksfonde som sådan, men derimod markedskonforme afdelinger, hvor vi er aktive i forhold til indekset. Det betyder kort fortalt, at det er afdelinger, som aktivitetsmæssigt er placeret imellem passivt og aktivt forvaltede og derfor også omkostningsmæssigt placerer sig imellem omkostningerne for aktivt og passivt forvaltede foreninger", siger direktør Michael Albrechtslund fra Sparinvest.

Læs også: Aktier bombet tilbage til 2004

Det duperer ikke professor i finansiering Jesper Rangvid:

"Der findes ikke noget midt imellem. Enten er man aktivt styret, eller også er man det ikke," siger Jesper Rangvid til Børsen.

Det synspunkt støttes af cheføkonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet:

"Det er helt uacceptabelt, at foreningerne sådan narrer private investorer til at betale ekstra omkostninger for at opnår et merafkast - og så er investeringerne i virkeligheden fast indstillet på blot at følge markedsudviklingen", siger Carsten Holdum til Børsen.