Del : SMS
Berlingske Business

Skuffende Carlsberg-regnskab vil trække ned

Carlsbergs regnskab for fjerde kvartal var en skuffelse for markedet og ventes mandag morgen at dominere udviklingen på fondsbørsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over bryggerigiganten er indikationerne blandede for morgenens bevægelser.

Futures for de toneangivende europæiske markeder ligger i marginalt negativt terræn, mens udviklingen har været positiv i specielt Japan oven på resultatet af weekendens G20-topmøde i Moskva. Sydbank venter generelt en positiv stemning på markederne. Børserne i USA holder lukket på grund af Presidents Day.

Først og fremmest er fokus i Danmark dog på Carlsberg, der har leveret et regnskab for fjerde kvartal, der var langt fra sød musik i markedets ører.

Fjerde kvartals tal er hårdt ramt af negative særlige poster for 1,3 mia. kr. Samlet set var omsætning i kvartalet ellers en positiv overraskelse med 15,9 mia. kr. mod ventet i markedet ifølge SME Direkt 15,6 mia. kr. Det blev omsat til et let skuffende driftsresultat før særlige poster på 2152 mio. kr. mod ventet i markedet 2237 mio. kr.

De særlige poster belaster dog for 1305 mio. kr. mod ventet 209 mio. kr. og dermed endte resultatet før skat på 309 mio. kr., milevidt under det estimerede på 1140 mio. kr. Den overraskende nedskrivning hidrører salget af grunden i Valby og nedskrivninger i Rusland på over en halv milliard kr.

For 2013 venter Carlsberg et driftsresultat før særlige poster på 10 mia. kr. Det skal ses i forhold til analytikernes estimater på 10,7 mia. kr.

Hvad der trækker yderligere fokus er dog, at Carlsberg opgiver sine meget klare målsætninger for sine regioner. De bliver nu ændret til blødere mål.

- Forventningerne til 2013 skuffer en smule. De begynder at "highlighte", at der kommer ekstrastore omkostninger til supply chain projekter i de kommende år, vurderer Sydbanks Morten Imsgaard til Ritzau Finans efter regnskabet , men fremhæver:

- Selvom der tages højde for det, så ligger det et stykke under forventningerne.

Han kobler det til ændringen af de langsigtede forventninger.

- Det er skuffende, at de ændres og Carlsberg giver dermed skeptikerne ret på de langsigtede målsætninger om overskudsgrad. Nu får man en langt mere blød formulering. De er vanskeligt at tro på, hvor højt overskudsgraden kan komme op, når de ændres.

Ud over Carlsberg vågnede markedet til en nedjustering fra Solar. For 2013 ser Solar nu en omsætning på 1690 til 1730 mio. euro mod tidligere 1720 til 1770 mio. euro. Driftsresultatet, EBITA, forventes nu at lande på 34 til 41 mio. euro mod tidligere 42 til 51 mio. euro.

- Som følge af markedsudviklingen har vi foretaget yderligere restruktureringer i flere lande. De mest omfattende restruktureringer gennemføres i første halvår i Holland. De ventede restruktureringsomkostninger stiger i 2013 fra ca. 2 mio. euro til ca. 5 mio. euro, oplyses det i årsregnskabet, skriver Solar.

Det sker efter et år, hvor omsætningen er løftet til 1700 mio. euro fra 1532 mio. euro og driftsresultatet til 38 mio. euro. Sidstnævnte var under guidance på 44 mio. euro.

Sidst kan Danske Bank komme i fokus efter Politiken har fortalt, at hele 35 pct. af bankens kunder går med konkrete overvejelser om at skifte bank. Det er omtrent dobbelt så stor en andel som i befolkningen i helhed.

18 pct. af danskerne overvejer at skifte bank, viser meningsmålingen, som Megafon har lavet for TV2 og Politiken. Hos Danske Banks største konkurrent Nordea har 10 pct. af kunderne konkrete overvejelser om at skifte bank, mens den mindste flyttelyst findes hos Arbejdernes Landsbank, hvor blot 2 pct. af kunderne overvejer et bankskifte.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere