Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Skattereform udhuler aktiegevinster

Regeringens forslag til en ny skattereform kan for mange investorer få den konsekvens, at det ikke længere kan betale sig at investere i aktier.

Selv om reformen sænker satserne for beskatning af aktieindkomst, vil investorerne nemlig i vidt omfang komme til at betale mere i skat af et aktieudbytte end det foreslåede skatteloft på 52,2 pct. Det skriver dagbladet Børsen.

Det er stærkt uheldigt, idet reformen dermed risikerer at underminere danskernes lyst til at spare op, mener skattechef i Danske Bank, Marianne Bossen.

»Det her forslag vil vende rigtig meget op og ned på tingene. Det betyder, at der ikke længere er noget skattemæssigt incitament til at spare op eller pleje sin formue. Det, synes vi ikke, er specielt heldigt,« siger hun.

I dag er der tre forskellige satser for beskatning af aktieindkomst, nemlig 28, 43 og 45 pct. Ifølge reformforslaget sænkes satserne til henholdsvis 27 og 42 pct. på beløb op til 106.100 kr. herefter er beskatningen fortsat 45 pct.

Men fordi aktieudbytte i realiteten allerede er beskattet én gang på grund af selskabsskatten på 25 procent, kan aktieinvestorer komme til at betale 56,5 pct. i skat på det mindre beløb. Dermed ryger den effektive beskatning ud over reformens skatteloft på 52,2 pct. Det nuværende skatteloft er 59 procent.

Læs også: Sådan ændres din selangivelse

 




Markedet lige nu