Del : SMS
Berlingske Business

Schweizisk storbank giver Demant rygstød på børsen

Det tegner til en let positiv åbning på det danske aktiemarked fredag. Futures indikerer fremgang på London-børsen, og følger det danske marked trop, vil det være sjette dag med stigninger ud af de seneste syv børsdage.

Artiklen fortsætter under annoncen

William Demant vil formentlig finde vej mod C20-toppen understøttet af en ny købsanbefaling fra den schweiziske storbank UBS. Desuden vil Vestas få nok en dag i rampelyset, efter at selskabets finansdirektør, Dag Andresen, i et stort opsat interview i dagbladet Børsen varsler nedskrivninger af investeringer og en ny ledelsesstil.

De selskabsspecifikke bevægelser kan dog blive overtrumfet i eftermiddag, når den vigtige jobrapport fra USA offentliggøres klokken 14.30. Økonomer venter 85.000 nye arbejdsplader uden for landbruget - en halvering i forhold til oktober, og virkeligheden skal helst ikke afvige alt for meget fra forventningerne, hvis den positive stemning skal opretholdes.

- Jobless claims (nytilmeldte ledige) faldt i går pænt, og det ser ud til at Sandy (orkanen, der ramte USA's østkyst i november, red) ikke har ødelagt den underliggende pæne fremgang på det amerikanske jobmarked. Dermed ikke sagt at Non farm bliver en fest i eftermiddag, men uanset, hvad den siger, så kan man vel give Sandy skylden og så kigge frem mod næste måneds tal i stedet. Medmindre tallet bliver endnu svagere end ventet og udløser investorfrygt for, at forhandlingerne om fiscal cliff hæmmer væksten, vurderer aktiestrateg i Nordea, Henrik Drusebjerg, i en morgenkommentar.

C20-indekset steg 0,6 pct. til 497,07 torsdag. Det er det højeste niveau i seks uger. Samtidig lukkede fire C20-aktier i rekordkurser. Det var Coloplast, Chr. Hansen, DSV og Topdanmark.

Vestas var torsdagens agterlanterne i C20 med et fald på 3,9 pct. til 29,5 kr. og vil formentlig igen gøre væsen af sig fredag. Vestas er i fokus i Børsen, hvor finansdirektør Dag Andresen varsler betydelige nedjusteringer af Vestas' fejlfyldte investeringer i fabrikker verden over. Samtidig kan der være udbytte på vej til aktionærerne. Vestas har sammenlagt investeret mindst 15 mia. kr. i globale fabrikker, som nu står halvtomme hen, skriver Børsen.

UBS har, udover at hæve anbefalingen af William Demant til "køb" fra "neutral," også sat høreapparatkoncernen på sin favoritliste over gode aktieinvesteringer, "Most-preferred list". William Demant steg 2,2 pct. til 480,4 kr. torsdag.

Pandora havde torsdag sin fjerde dag i træk med stigninger, og det bragte aktien op i det højeste niveau siden juli 2011. Efter smykkevirksomhedens regnskab for tredje kvartal har analytikerne hævet estimaterne for selskabets nettooverskud for 2012, 2013 og 2014 med sammenlagt en halv milliard. Det viste estimater onsdag fra SME Direkt indsamlet for Ritzau Finans. Pandora steg 1,5 pct. til 129 kr. i torsdagens handel.

SAS sættes igen under pres af sin største konkurrent Norwegian. Nordmændene vil skære endnu mere i sine omkostninger fremover. Det er nødvendigt, da selskabet har behov for en stærk indtjening for at betale af på sin enorme gæld, skriver Bloomberg News. SAS, der kommer med trafiktal for november fredag formiddag, steg torsdag 1,6 pct. til 6,3 kr.

To af Zealand Pharmas storaktionærer meddelte torsdag, at de vil sælge ud af deres investering i det danske medicinalselskab, hvilket fik aktiekursen til at falde. Bloomberg News kunne fortælle, at Sunstone og Life Sciences Partners vil sælge op mod 1,2 mio. aktier , hvilket svarer til omtrent 5 pct. af aktiekapitalen i Zealand Pharma. Det fik aktien til at falde 4,7 pct. til 92 kr.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere