Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Saxo Bank: Invester i græske aktier

Trods Grækenlands store økonomiske problemer taler Saxo Bank for at handle på landets aktiemarked.

Siden oktober er de græske aktier i ASE 20 styrtdykket med 36 procent, mens det globale aktieindeks samlet i MSCI World er faldet omkring 5 procent.

Grækenlands stærkt problematiske gældslavine har taget både statsobligationer og aktiekurser med sig i faldet.

Alligevel lyder konklusionen i en ny markedsanalyse fra Saxo Bank, at den store store forskel mellem den græske aktienedtur og den øvrige verdens peger på, at der er tale om en landespecifik slowmotion-panik, som kan udvikle sig til fuldbyrdet panik.

"Hvor der er panik, er der oftest også muligheder. Derfor har vi undersøgt det græske marked for gode, langsigtede aktiekøb, som kan vise sig at blive endnu billigere, hvis rygter eller sågar politisk handling dukker op," skriver Saxo Banks analyseteam ifølge borsen.dk.

Vent på panikken

Investeringsbanken anbefaler investorer, der kan vente på at indkassere gevinsten, at slå sig løs på det græske aktiemarked. Men ifølge borsen.dk opfordrer Saxo Bank til at vente på panikken.

"De nye regler for beskatning af udbytte gør det langt mere attraktivt for grækerne at sælge deres nationale aktieporteføljer og i stedet købe udenlandske aktier. Det styrker et salgspres og et endnu større statsunderskud på kort sigt," vurderer Saxo Bank.

Blandt de aktier, investeringsbanken har analyseret, findes spillefirmaet OPAP, telekommunkationsvirksomheden Hellenic TELECOMMUN og Helleniv Petroleum.

 




Markedet lige nu