16. december 2009, 05:01

Det skal ske helt i Arnold Peter Møllers ånd - og i øvrigt er kvinderne i familien nu så veluddannede, at man ikke længere har behov for deres ægtemænd, når der skal udpeges bestyrelsesmedlemmer til bestyrelserne i de to fonde, som kontrollerer A.P. Møller - Mærsk.

Det er nye tider i Danmarks største koncern - og i ejerkredsen bag - de to fonde, A.P. Møller Og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal samt Familiefond - som sammen sidder solidt på magten i rederiet.

Begge fonde har i al ubemærkethed fået lov til at ændre i deres fundatser, altså fondenes vedtægter, og det sikrer nu Mærsk-familien entydig magt, også når Mærsk Mc-Kinney Møller på et tidspunkt er gået bort.

I sidste uge kom det frem, at Almenfonden havde fået Civilstyrelsens ja til at ændre på fondens fundats, så Mærsk-familien fremover altid har en plads til en person, der nedstammer fra Arnold Peter Møller, og at hvervet som formand så vidt muligt skal beklædes af et Mærsk-familiemedlem.

Nu står det også klart, at Civilstyrelsen, der er tilsynsmyndighed, netop har godkendt, at Mærsk-familien garanteres formandsposten i familiefonden - hvor det hidtil har været sådan, at det efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død ville være et simpelt flertal i fondsbestyrelsen, der valgte en formand.

Ane Uggla overtager

Det er noget så abstrakt som »ånd«, som A.P. Møllers familiefond har brugt som begrundelse for, at familien skulle have lov til at sætte sig på formandsposten for tid og evighed.

»Familiefonden skal sikre, at ledelsen af A.P. Møller - Mærsk A/S og Odense Staalskibsværft sker i A.P. Møllers ånd og efter de principper, efter hvilke A.P. Møller har administreret disse virksomheder. Det er fondsbestyrelsens vurdering, at denne forpligtelse bedst kan opfyldes, hvis en efterkommer af A.P. Møller beklæder formandsposten,« lyder begrundelsen.

I praksis betyder dette, at Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla nu med sikkerhed bliver formand efter sin far i Familiefonden og med stor sandsynlighed også i Almenfonden, som med 41,22 pct. af aktierne og 50,6 pct. af stemmerne i A.P. Møller - Mærsk har den absolutte magt i koncernen.

Det har de fleste forventet i lang tid, men at det bliver en kvinde, der kan sætte sig i formandsstolene, har ikke altid været en given ting.

Da de to A.P. Møller-fonde blev oprettet i 1946 og siden i 1953, var der nemlig ganske få familiekandidater til pladserne i bestyrelserne. Derfor skrev Arnold Peter Møller i fundatsen, at man kunne vælge mellem efterkommere af A.P. Møller eller personer gift med en efterkommer.

Årsagen til åbningen for ægtefæller var også, at Arnold Peter Møllers arvinger primært var unge kvinder, som dengang ikke var udset til at kunne overtage så vigtige poster i en mandsdomineret verden som rederierhvervet.

Kvinder i nye roller

I ansøgningen til Civilstyrelsen skriver A.P. Møller-fondenes advokater da også direkte, at »bestemmelsen må antages at have sin oprindelse i en periode, hvor det var mindre almindeligt, at kvinder havde uddannelse og erhvervserfaring.«

Den situation har imidlertid ændret sig i dag. En række af A.P. Møller-arvingerne, uanset om de er kvinder eller mænd, har i dag lange uddannelser, ligesom flere har gjort eller gør karriere i og omkring koncernen - herunder bl.a. Ane Mærsk Mc-Kinney Ugglas to sønner, Johan og Robert.

»Blandt andet som følge af det ændrede uddannelses- og erhvervsmønster er det efter bestyrelsens opfattelse i høj grad muligt at finde egnede og kompetente bestyrelsesmedlemmer blandt efterkommerne i lige linje efter A.P. Møller,« skriver A.P. Møller-fondens advokat i forbindelse med ansøgningen med en ændring i Almenfondens fundats.