Del : SMS
Berlingske Business

Rekordstimen for aktierne fortsætter

Et godkendt regnskab fra Danske Bank satte sammen med Trygs årsrapport tonen fra morgenstunden. Samtidig red Vestas videre på den positive bølge og gav danske aktier udlandet baghjul.

Artiklen fortsætter under annoncen

De danske eliteaktier viste tænder torsdag. På en for resten af Europa halvsløj aktiedag satte C20-indekset lukkerekord efter en stigning på 0,3 pct. til 553,46. Det gjaldt også C20 Cap, der nåede det højeste niveau nogensinde efter en stigning på 0,6 pct. til 566,24.

Torsdagens store historie var Danske Bank, der steg 3,1 pct. til 107,70 efter at have præsenteret sit største overskud siden 2007. Bundlinjen på 4,7 mia. kr. var godt nok marginalt lavere end analytikerforventningerne, men der er lyspunkter.

- Jeg tror, at det er nedskrivningssiden, der trækker aktien op, siger handler i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.

- Det virker til, at der er lys for enden af tunnelen, og der er nogle gode momenter i Irland, hvor Danske Bank holder fast i forventninger om samlede nedskrivninger på 5-7 mia. kr. (frem til ultimo 2014, red.) Banken ligger nu på 4,1 mia. kr., og det betyder, at det i løbet af 2013 og 2014 vil få en ende, konstaterer Jyske Bank handleren.

Selv spår Danske Bank en kraftig resultatfremgang i 2013. Modsat tidligere år sætter banken tal på sine forventninger og spår et nettooverskud på 7,5 til 10 mia. kr. Prognosen favnede dog kun akkurat analytikernes bud på en bundlinje på 9,9 mia. i 2013.

Hos Tryg var forsikringsresultatet særdeles rar læsning for analytikerne. Samtidig faldt udbyttet på 26 kr. i god jord.

- Udbyttet er højere end ventet, og så er der udsigt til et stigende niveau, så det er meget positivt, konstaterer Martin Munk.

To børshuse sænkede dog deres anbefalinger efter regnskabet. Keefe Bruyette & Woods reducerede til "underperform" fra "market perform", og Alm. Brand Markets gik til "neutral" fra "køb". Tryg-aktien var dog ikke sådan at pille ned, og sluttede i 451 kr. efter en stigning på 3,3 pct.

Også Vestas havde en god dag. Aktien sluttede for anden børsdag i træk i toppen af C20 efter en stigning på 10,4 pct. til 40,5. Det bragte stigningen siden årsregnskabet op på 19 pct.

Ditlev Engel ser med fortrøstning på 2013, og har evnet at overbevise en række børshuse om, at virksomheden er i bedring. Nykredit ser mulighed for en positiv restruktureringscase og hævede sin anbefaling til "neutral" fra "underperform". Endnu mere positive på aktien er Nordea og Handelsbanken, der nu har påhæftet henholdsvis en købs- og en akkumuleranbefaling på Vestas.

I bunden af C20 faldt Novozymes 1,5 pct. til 190,7 kr., efter at aktien satte rekord onsdag.

Blandt sidepapirerne var der store kursklø til Zealand Pharma. Biotekselskabets franske partner Sanofi har mødt tekniske udfordringer med en pen, og kan alligevel ikke indlede fase 3-forsøg med et kombinationsmiddel til behandling af diabetes i 2013.

Zealand Pharma faldt 20 pct. til 79,5 kr. Zealands direktør David Solomon sagde til Medwatch, at det var en overreaktion. Børshuset Bryan Garnier var blandt de, der reagerede ved at sænke sin anbefaling af Zealand til "sælg" fra "køb".

FLSmidth fik godt nyt fra Finland, hvor konkurrenten Outotecs regnskabstal for leverancer til mineindustrien så lovende ud. FLS-aktien steg 0,8 pct. til 338 kr.

SAS steg først, men dalede siden 1,8 pct. til 11,2 kr. efter sin trafikstatistik. Tallene var skuffende set med Sydbank-analytiker Jacob Pedersens briller.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere