Berlingske Business

Regnskabsros sender GN til tops

De danske aktier er i let fremgang mandag formiddag, hvor C20 Cap-indekset løftes med 0,3 pct. til 657,05.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udviklingen er trukket af nogle af sidste uges regnskabsaktuelle selskaber, hvor særligt GN Store Nord tiltrækker sig opmærksomhed med en række rosende analytikerkommentarer efter fredag morgens regnskab for tredje kvartal samt en strategiplan for perioden 2014-2016.

I bunden bliver der igen taget en smule luft ud af Pandora, der noget uvant steg pænt efter det store aktiesalg fra stifterfamilien og kapitalfonden Axcel i slutningen af sidste uge.

Generelt er regnskabssæsonen ellers ved at nærme sig en afslutning, og derfor samler fokus sig i stedet mere og mere mod det makroøkonomiske tema igen, og centralbankerne på hver sin side af Atlanten får atter opmærksomhed.

- Fokus vil drage mere og mere mod centralbankerne, som vil blive temaet de næste par måneder. Der vil være meget mere snak om centralbankerne, end vi har set den seneste tid. En del Fed-medlemmer taler i denne uge, og det vil der blive fulgt nøje med i, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingschef i Sydbank, til Ritzau Finans.

Analytikerne står mandag i kø for at uddele skulderklap til GN Store Nord efter endnu et pænt regnskab og nogle overvejende positive forventninger til 2014-2016. Selv om flere mener, at aktien fortsat er dyrt prissat i forhold til konkurrenterne, har nyhedsbombardementet fra det danske selskab fredag medført et par løftede anbefalinger samt flere løftede kursmål.

Eksempelvis løfter SEB Enskilda sin anbefaling af GN til "køb" fra tidligere "hold", mens Nordea løfter til "hold" fra tidligere "sælg". Den svenske storbank løfter samtidig sit kursmål, men kun til 130 kr. fra tidligere 115 kr., og Nordea foretrækker fortsat William Demant-aktien over GN, der er steget voldsomt over de seneste to år.

- Vores foretrukne høreapparatselskab hedder William Demant, der med den største produktlancering nogensinde ventes at tage markedsandele fra konkurrenterne, skriver Nordea i en kommentar til ændringen.

Og netop William Demant er også i positivt terræn mandag - blandt andet under indtryk af et positivt regnskab for konkurrenten Sonova, der sammen med sine tal for første halvår 2013/14 opjusterede forventningerne til hele regnskabsåret. Den schweiziske høreapparatproducent venter nu en en salgsvækst på 8-10 pct. sammenlignet med regnskabsåret 2012/13, mens driftsresultatet (EBITA) ventes at stige med 11-14 pct. Tidligere lød forventningen til de to poster på stigninger på henholdsvis 6-8 pct. og 9-13 pct.

GN-aktien er forrest i C20-regi med en stigning på 2,7 pct. til 130,80 kr., mens William Demant stiger med 1,2 pct. til 515 kr.

Verdens største enzymproducent, Novozymes, har indgået et samarbejde med italienske M&G Chemicals om at levere enzymteknologi til et nyt bioraffinaderi til produktion af biomassebaseret glykol i Kina. Novozymes bliver eksklusiv leverandør af enzymteknologi til anlægget i en periode på 15 år, og anlægget får en kapacitet på 1 mio. ton biomasse årligt.

Det er positiv brændsel til Novozymes-aktionærernes bål, og aktien stiger med 1 pct. til 214,60 kr.

Shippinganalysehuset Seaintel mener at vide, at Maersk Line ligesom en række af konkurrenterne vil løfte raterne med effekt fra 15. december. Ifølge analysehuset lægger Maersk Line 750 dollar oven i prisen på hver tyvefodscontainer (teu) på ruterne mellem Asien og Europa.

I forvejen har konkurrenter som Hapag-Lloyd, CMA CGM, MSC og Orient Overseas Container Lines (OOCL) annonceret ratestigninger i samme niveau fra midten af december.

Mærsks B-aktie falder med 0,2 pct. til 55.300 kr.

Eneste regnskabsopdatering på ugens første dag kommer fra ejendomsselskabet Jensen & Møller Invest.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen