Karsten Ree har øget sin ejerandel i Cimber Sterling. Køber aktier for 4,1 mio. kr.
7. juli 2010, 18:39 – opdateret 7. juli 2010, 18:55
Karsten Ree, der solgte sit livsværk Den Blå Avis til Ebay, fortsætter med at købe aktier i pressede danske virksomheder.
Denne gang køber rigmanden yderligere 1.250.000 Cimber Sterling-aktier til en værdi af godt 4,1 mio. kr.
Den farverige investor har givet 3,30 kr. pr. aktie i Cimber og har dermed betalt fredagens lukkekurs for aktierne. Men i dag onsdag gik Cimber-aktien under 3 kr., så i skrivende stund har Karsten Ree tabt yderligere på sine investeringer i Cimber.
Karsten Rees ejerandel er med købet oppe på 13,75 pct. med i alt 6.225.000 aktier i depotet.
Det er søskendeflokken bag Cimber, der sælger ud, hvilket betyder, at Karsten Ree, og ikke stifterfamilierne, nu er største aktionær i Cimber.
De tre familieselskaber Bardin ApS, Koch & Nielsen ApS samt Helenia Holding ApS ejer nu hver 12,27 pct. af aktierne i Cimber.
Familierne, der i dag er repræsenteret ved de to søskende Jørgen Nielsen og Lone Koch i bestyrelsen, begyndte at sælge ud af ejerskabet i december sidste år, hvor Cimber blev sendt på børsen.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten