Der er flere lighedspunkter mellem den omdiskuterede Hafnia-sag i begyndelsen af halvfemserne og Parken-emissionen.
12. marts 2010, 14:05 – opdateret 12. marts 2010, 14:06
Det vurderer professor ved Handelshøjskolen i Århus, Paul Krüger Andersen, i Nyhedsbrev for Bestyrelser.
Parkens storaktionær, Nordea, skal står for Parkens emission. Det samme var tilfældet i den omdiskuterede Hafnia-sag - der var det bare Danske Bank, der var bankforbindelse og storaktionær på samme tid..
- Sagerne ligner hinanden på den måde, at kreditorerne har været meget interesseret i at redde deres eget tilgodehavende. Og der er ingen tvivl om, at hvis Hafnia-sagen havde fået et andet udfald, så ville der i dag have været meget mere debat med valg af emissionsbank - med fokus på uafhængighed. Hafnia-dommen har efter min vurdering lagt en høj overligger for hvor fejlagtigt et prospekt kan være, og hvornår der er prospektansvar, vurderer professoren.
I 1992 skød investorer et milliardbeløb ind i Hafnia få måneder før koncernen krakkede. Danske Bank, der dengang var største kreditor i Hafnia, stod bag emissionen. Banken først dømt i Sø- og Handelsretten, men blev efterfølgende frikendt i Højesteret for prospektansvar.
Professoren ville have været mere tryg ved Parken emissionen, hvis en anden end den største kreditor - Nordea - havde stået bag emissionen, skriver Nyhedsbrev for Bestyrelser.
RB-Børsen
