Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Professor: Fonde bør betale skat

Fonde tjener styrtende med penge - men de betaler stort set ikke skat. Det bør ændres, fastslår professor.

Landets erhvervsdrivende fonde henter årlige overskud på to-cifrede milliardbeløb, men moderfondene betaler i bedste fald selskabsskat på omkring 100 millioner kroner. Økonomisk Ugebrev har opgjort den samlede selskabsskat i de 50 erhvervsdrivende fonde, som tjeneste flest penge sidste år. Fondenes samlede overskud var sidste år 13,4 mia. kr., mens selskabsskatten samlet set løb op i 66 mio. kr.

Opgørelser fra Skatteministeriet til Folketingets Skatteudvalg viser, at fondenes samlede skattebetalinger de seneste otte år har ligget mellem 87 mio. kr. og 215 mio. kr.

Professor Lennart Lynge Andersen fra CBS har i en årrække forsket i fonde, og han vurderer, at der er et skærende misforhold mellem fondenes kapitalophobning og deres bidrag til samfundshusholdningen i form af selskabsskat.

”På papiret skulle fondene jo betale skat af de overskud, som ikke uddeles i henhold til deres formål. Men det sker langt hen ad vejen ikke på grund af en række særregler, blandt andet om at fondene kan hensætte til fremtidige tildelinger. Det er uacceptabelt, at der i den grad kan køres på frihjul, selv om man som jeg til fulde anerkender fondenes betydning. Der bør etableres en ordning, så fondene bidrager mere mærkbar til samfundskassen,” siger Lennart Lynge Andersen til Ugebrevet for Bestyrelser.

Konkret foreslå han, at der indføres en bruttoskat på 25 procent af årets overskud for både erhvervsdrivende og almennyttige fonde. Han er dog i tvivl om, hvorvidt politikerne tør røre ved fondene, dels på grund af det belejligede i at have fonde til at dække offentlige opgaver, dels på grund af stærke erhvervsmæssige særinteresser, da mange af de store danske erhvervsvirksomheder ejes af fonde.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu