Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Private investorer har genfundet optimismen

Optimismen har for alvor fået tag i de private investorer her i 2010. Modsat situationen i begyndelsen af 2008 og 2009 er langt under halvdelen af de private amerikanske investorer negative, konkluderer Nordea i en nye analyse af det globale aktiemarked.

Optismen viser sig ved, at de fleste private amerikanske investorer er overvægtet i aktier, og ifølge Nordea er tendensen utvivlsomt den samme i Europa. At de private investorer igen har fået smag for aktier skyldes ifølge aktiestrateg i Nordea, Henrik Drusebjerg, det økonomiske og finansielle opsving.

Ifølge Nordea er der en god chance for, at den kraftige stigning i investorstemningen kan omsætte sig i yderligere aktiekursstigninger.

"Generelt set er der grund til at være opmærksom, når alt for mange investorer bliver for optimistiske – for hvem skal så købe op i markedet? Vi tror dog, at der en god chance for yderligere kursstigninger, hvis indtjeningen stiger som ventet på grund af prisfastsættelsen af aktier, der stadig er en anelse under det historiske gennemsnit," siger Henrik Drusebjerg.

Han henviser til, at der også var kursstigninger i 2004-2007, selv om de fleste private investorer var optimistiske, og peger endvidere på, at aktier fortsat er attraktive i forhold til obligationer.

Ifølge Nordea venter de fleste aktieanalytikere en 25-35 procents indtjeningsvækst i 2010 baseret på en stærk global vækst og høj produktivitet.

"Vi forventer i Nordea, at de forventninger vil blive indfriet, men det bliver svært for virksomhederne at overraske positivt," siger Henrik Drusebjerg.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu