Nye skatteregler har åbnet et helt nyt univers for private, der skal sætte sparepenge i obligationer. Læs her, hvad der nu er godt og skidt.
23. februar 2010, 07:02 – opdateret 2. november 2010, 14:52
Private skal til at tænke på en helt ny måde, når de sætter sparepenge i sikre obligationer. Nye skatteregler, der netop er trådt i kraft, har således på ganske kort tid vendt op og ned på gamle regler.
De engang så populære to procent obligationer, der nærmest udviklede sig til en slags folkeobligationer, er som følge af de nye regler røget ud i kulden. Ind i varmen er omvendt kommet en hel vifte af andre obligationer med høje kuponrenter, herunder også statsobligationer.
Det er fra og med 27. januar i år, at kursgevinster fra obligationer med ét slag pludselig blev gjort skattepligtige, så de nu rammes af samme skat som renter, mens kurstab omvendt kan trækkes fra i anden kapitalindkomst.
Kurstab kan trækkes fra
De nye regler gælder kun for obligationer, der er købt efter 27. januar i år. Ligger man derimod inde med obligationer købt før denne dato, vil kursgevinsten fortsat være skattefri.
Før disse regler trådte i kraft, var kursgevinster fra alle såkaldte blåstemplede obligationer skattefrie, hvilket gjorde det særligt interessant for private at jagte obligationer med lave pålydende renter, fordi de havde en lav kurs og dermed kunne give en større skattefri kursgevinst frem mod udløb. Omvendt var det en direkte underskudsforretning at sætte penge i obligationer, der lå over kurs 100, fordi det ville give et kurstab, som ikke kunne udnyttes.
»Sådan er det ikke mere. Nu kan kurstab nemlig trækkes fra i skat. Det betyder, at private nu med fordel kan spare op i langt flere slags obligationer end før. Det er ikke længere sådan, at private er presset ind i ganske få serier, der ligger under kurs 100. Det er blevet meget nemmere at sprede sig ud over mange forskellige typer obligationer, så man får en bedre risikospredning,« siger Henrik Drusebjerg, der er seniorstrateg i storbanken Nordea.
En af de bedste obligationer at sætte sparepenge i lige nu er en fem procent statsobligation med løbetid til november 2013. Den er helt oppe i kurs 110 og vil dermed frem mod udløbet om lidt mere end tre et halvt år, give et kurstab på ti kurspoint. Det vil omtrent sige, at der mistes tre procentpoint om året på denne konto, fordi obligationer altid udløber i kurs 100, eller pari, som det også kaldes.
Til gengæld får man så også en årlig rente på fem pcct. Så facit bliver et afkast tæt ved to pct. før skat. Købes i stedet én obligation med lidt længere løbetid, f.eks. en fire pct. statsobligation 2017, kan der høstes et samlet afkast tæt ved 3,2 pct. før skat.
Med den nye reform er skatten på renteindtægter og kursgevinster så også faldet til 37 pct. Samtidig rammes man kun af topskat, hvis man har positiv kapitalindkomst og renteindtægter eller kursgevinster for mere end 40.000 kr. om året pr. person. For ægtefæller hedder grænsen 80.000. Det er tilmed sådan, at denne topskat på kapitalindkomst over 40.000 kr. for enlige eller 80.000 kr. for ægtefæller, over de kommende fem år løbende sættes ned fra 51 til 42 pct.
Et afkast efter skat på et par pct. lyder ikke af det store. Det er kun lige akkurat nok til at bevare købekraften af ens opsparing, eftersom inflationen også er omkring to procent.
Sådan skal fordelingen være
Men selv om renten er historisk lav, og måske snart er på vej op, advarer Henrik Drusebjerg alligevel folk mod at sælge deres obligationer og stille sig ud på sidelinjen med en stor pose kontanter.
»For skulle der komme en ny nedtur i verdensøkonomien, og dermed også på aktiemarkedet, så kan renten godt falde yderligere. Det vil i givet fald betyde, at alle med obligationer får en pæn kursgevinst, som opvejer eventuelle tab på aktier,« siger han.
Går verdensøkonomien derimod mod bedre tider, og begynder renten at blive sat op hos USAs centralbank, Federal Reserve, Den Europæiske Centralbank, Danmarks Nationalbank og andre steder også, så kan det give kursfald på obligationer.
»Men i praksis kan private investorer ikke trække sig ud af markedet og time nye opkøb optimalt. Det er i hvert fald en yderst vanskelig ting. Så vores råd er, at private skal holde fast i en pæn stor andel af obligationer, også selv om renten er lav, og der er risiko for, at de korte renter stiger hen over det næste års tid,« siger Henrik Drusebjerg.
Er man midaldrende, og sparer op med en tidshorisont på ti til tyve år, er det normalt omkring halvdelen af ens formue, der skal være placeret i obligationer. Er man ældre skal op mod 80 procent eller mere endnu spares op i obligationer. Resten kan, alt efter temperament og risikovillighed, sættes i aktier, virksomhedsobligationer eller andet, der kan give store afkast, hvis alt går godt. Men som også kan blive et yderst dyrt bekendtskab, hvis de finansielle markeder skuffer stort, sådan som det sidst blev set i 2008.
