Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Pæne stigninger på børserne

Solide stigninger i Europa forplanter sig til København, og C20-indekset åbner i plus.

Det danske eliteindeks C20 starter dagen 0,9 pct. højere i 336,66.

Genmab åbner 3,1 pct. lavere i kurs 85. Den schweiziske storbank UBS sænker sin anbefaling på Genmab til "sælg" fra "neutral", mens kursmålet blev skåret ned til 70 kr. fra 130 kr. UBS pointerer, at resultatet fra det kommende "head to head"-studie mellem Arzerra og konkurrerende Rituxan bliver afgørende for Genmab. Studiet ventes færdigt i 2012. Yderligere reducerer UBS sine salgsestimater for Arzerra.
D/S Norden ligger godt fremme med en stigning på 2,8 pct. til kurs 226,75. Der er fokus på meldinger om restruktureringer af den russiske kunde Rusal, hvor D/S Norden har 200 mio. dollar til gode. Flere nyhedsbureauer skriver, at Rusals gældsomlægning vil blive gennemført den 26. november, hvilket kan sikre Rusals fortsatte drift og dermed betaling til D/S Norden. Tørlastrederiet's aktier har oplevet store udsving i sidste uge.

A.P. Møller - Mærsk åbner 1,7 pct. højere i kurs 36.800. I sidste gentog SEB sin købsanbefaling på APM-aktien, mens kursmålet blev løftet til 51.200 kr. fra 44.600 kr. pr. aktie.

Det tyske containerrederi Hapag-Llyod ventes også næste år at komme ud med underskud. Det siger aktionær i rederiet Klaus Michael Kuehne til avisen Die Welt ifølge Bloomberg News. Han vurderer dog, at det værste er bag rederiet, da fragtrater og mængder stiger, og rederiet har mindsket omkostningerne.
H+H International aflagde regnskab kort efter fredagens lukketid, og det blev til en markant nedjustering af forventningerne. Ved halvårsregnskabet ventede selskabet et underskud før skat i niveauet 160-190 mio. kr., men nu forventer betonelementkoncernen et underskud før skat i niveauet 255-265 mio. kr.

SAS åbner 2 pct. højere i kurs 3,45. Konkurrenten Norwegian Air vil sandsynligvis allerede til sommer vil begynde langdistanceflyvninger til New York og Bangkok.

Det skriver den norske avis Finansavisen. Norwegian Air har ellers tidligere oplyst, at flyselskabet vil påbegynde langdistanceflyvninger i 2011, men direktør Bjørn Kjos oplyser til avisen, at man nu altså allerede har søgt om start og landingstilladelser i New York og Bangkok fra sommeren 2010.

Saxo Bank planlægger at gå ind på det svenske marked, skriver Dagens Industri ifølge Bloomberg News. Saxo Bank har allerede kunder i Sverige, som bliver betjent fra bankens afdeling i København. Banken planlægger at træde ind på det svenske marked i løbet af det næste halve år og efterlade et større aftryk i landet, skriver Dagens Industri, som citerer Saxo Bank-direktør Kim Fournais.

RB-Børsen

 




Markedet lige nu