Del : SMS
Berlingske Business

Påskens vigtigste nøgletal fra USA kan flytte markederne

US-STOCKS-RALLY-OVER-200-POINTS
Arkivfoto. Foto:

Selv om de kommende dage vil være præget af påskeferie og en lukket dansk fondsbørs, er der alligevel grund til at holde øjnene rettet mod USA, hvor en stribe nøgletal bliver offentliggjort mellem torsdag og mandag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Særligt på mandag kan der blive præsenteret et sæt makrodata, der kan rykke ved de finansielle markeder, vurderer cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank. Der er tale om februars opgørelse for den såkaldte PCE-prisdeflator.

- Skulle jeg vælge ét nøgletal hen over påsken, der er rigtig interessant, er det inflationsopgørelsen, fordi der har været en udvikling de seneste måneder i retning af, at inflationen i USA har været overraskende høj. Det er ret afgørende, om det billede fortsætter, siger Jacob Graven til Ritzau Finans.

Inden mandagens offentliggørelsen venter økonomer ifølge Bloomberg News, at PCE-prisdeflatoren for februar vil ende på 1,0 pct. mod tidligere 1,3 pct.

Derudover er forventningen, at den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE kerne, der offentliggøres som led i statistikken for udviklingen i privatforbruget og den personlige indkomst, for februar vil stige til 1,8 pct. mod tidligere 1,7 pct.

- Hvis der bliver ved med at komme relativt høje inflationstal, er det helt sikkert noget, der kan få Federal Reserve (den amerikanske centralbank, red.) til at hæve renten i USA hurtigere og kraftigere, end de fleste i øjeblikket forventer - og dermed primært rykke ved rentebilledet i USA, men potentielt også i forhold til de lange renter i Europa, vurderer Jacob Graven.

- Det kan også have betydning for dollarkursen i form af en styrket dollar, hvis man får et indtryk af, at Federal Reserve skal hæve renten hurtigere. Det vil formentlig også være skidt for aktiemarkedet, hvis man frygter, at inflationen for alvor er ved at tage fart, og renterne skal sættes op, fortsætter Sydbanks cheføkonom.

Han understreger dog, at han ikke venter en så dramatisk udvikling i forbindelse med inflationsopgørelsen. Men han nævner til gengæld, at de sidste måneders tal har overrasket det generelle marked, og derfor er der også et ekstraordinært stort fokus på inflationstallene i øjeblikket.

HØJ INFLATION KAN RYKKE RENTEPROGNOSE
På sit seneste rentemøde valgte den amerikanske centralbank at holde sin ledende rente i ro, så renten blev fastholdt i det meget lave spænd på mellem 0,25-0,50 pct.

Desuden besluttede centralbanken at sænke udsigten til rentestigninger for i år til to fra tidligere fire.

- Det bygger centralbanken blandt andet på en forventning om, at den stigende inflation vil være midlertidig. Det forventer jeg sådan set også, forklarer Jacob Graven.

- Men centralbanken nævner også, at usikkerhederne omkring det er blevet større. Og skulle det vise sig at være anderledes, og inflationen varigt tager til, så er Federal Reserve også klar til at hæve renten hurtigere og kraftigere end de to gange, der er lagt op til resten af året, tilføjer han.

Det er med til at gøre mandagens inflationsopgørelse ekstra vigtig, påpeger Sydbanks cheføkonom.

- Når centralbanken har været så forsigtig og fodslæbende i forhold til at sætte renterne op både de seneste måneder men også de seneste år, skyldes det helt grundlæggende, at inflationen har været meget lav og langt under målsætningen i USA, siger Jacob Graven.
Efter sit seneste rentemøde venter centralbanken for i år en inflation i USA på 1,2 pct., hvilket er et fald fra den seneste forventning på 1,6 pct. Målet for inflationen er 2,0 pct., men det forventes ikke at blive nået før 2018.

- Hvis inflationen pludselig begynder at være relativt høj, er der ingen gode argumenter for, at man skal have en rente nede omkring 0,5 pct. eller bare 1,0 pct. I stedet skal renten betydeligt højere op, bemærker Jacob Graven.

- Og det er altså det, man er oppe imod, hvis inflationen pludselig tager fart - så er det helt forkerte renteniveauer, vi ser i øjeblikket. Det er en af grundene til, at de her inflationstal på mandag kan få ganske stor opmærksomhed, fortsætter han.

Den amerikanske PCE-prisdeflator bliver offentliggjort mandag klokken 14.30.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere