Finansaktier er mildest talt ikke i høj kurs i denne tid. Og da slet ikke i USA. På Wall Street er en finansaktie ikke et aktiv, men en ulykke. Ikke desto mindre drog Trygs topchef Stine Bosse på et todages intensivt salgsfremstød over there. Et roadshow op ad bakke.
13. marts 2009, 05:30 – opdateret 17. maj 2012, 18:05
New York: Hun er klar i mælet. Kender sin virksomhed, sine tal, sine begrænsninger, men også sin styrke. Ved hvad der foregår i maskinrummet i sin egen virksomhed, og så er hun ikke bleg for at matche den virksomhed, som hun står i spidsen for med de tre-fire væsentligste konkurrenter. Og ja, det falder naturligt nok ud til hendes fordel, skal man tro Stine Bosse.
TrygVesta-topchefen er taget på charmeoffensiv til Boston og New York for at gøre amerikanske analytikere og investorer interesserede i TrygVesta-aktien; forsikringsselskabet med domicil i Ballerup. På roadshow i det, der indtil for blot nogle måneder siden var et hæsblæsende mekka for finansielle finurligheder, fantasilønninger og skråsikre vurderinger om evig lykke og fremgang.
Over to dage træder hun op på den finansielle catwalk. På den hårdeste og mest konfronterende af slagsen, nemlig Wall Street i New York; verdens finansielle centrum.
New York er dog ikke, hvad New York har været. Og da slet ikke Wall Street. De hurtige drenge og piger er buh’et ud og beskyldt for at være årsagen til det globale, finansielle kollaps. Banker og finans i øvrigt har skiftet karakter fra at være rammen om det gyldne bur til et mareridt, som oftere og oftere sammenlignes med depressionen i 1930ernes USA. Over 30.000 finansfolk alene i New York har mistet jobbet som følge af den bratte nedtur.
Det er i dette nedslående, depressive og mistænksomme miljø Tryg-chefen skal sælge varen. Aktier fra et i den sammenhæng lille, nordisk forsikringsselskab, beliggende i et lille, nordisk land. Der skal besøges så mange som muligt af de pensionskasser og kapitalforvaltere, som fortsat har penge på kontoen til at købe aktier for. Potentielt nye såvel som bestående investorer. Investorer med et langt perspektiv som typisk pensionsfonde og investorer med mere spekulative interesser som de såkaldte hedge-fonde.
Berlingske Business er fulgt i hælene på Stine Bosse på de bumpede og slidte avenuer og gader på Manhattan. Ligesom Wall Street er også Manhattan trist og nedslidt – bogstavelig talt. Pedro er vores chauffør, og han forsøger at finde hul til den sorte Mercedes i trafikken og ved fortovene, så Stine Bosse og hendes højre hånd på det område, IR-chefen Ole Søeberg, hurtigt kan smutte ind og ud af bilen. Hastigt på vej fra det ene møde til det næste.
Ole Søeberg har i forvejen planlagt en række møder. To i Boston mandag formiddag, videre til New York, hvor der besøges tre kapitalforvaltere. Tirsdag er der sat fem møder op. Et af dem – et væsentligt et af slagsen – ligger mere end en times kørsel fra Manhattan i nabostaten New Jersey. Det er en god, solid investor, som skal plejes. Lederen af den afdeling, som har med Tryg at gøre, er godt inde i sagerne. Hun kender Tryg og der er god kemi mellem hende og Stine Bosse.
Investoren vil ikke have sit navn frem. Anonymiteten er en del af denne branches image. Investoren er meget interesseret i at høre, om præmieforhøjelserne i Tryg følges op af konkurrenterne, eller om Tryg kan risikere at tabe markedsandele. Nej, lyder det klare svar fra Stine Bosse. Branchen som sådan er ganske enkelt nødt til at justere priserne opad.
Denne investor er ekstrem pessimistisk. Som de fleste er det i New York i denne tid. Ikke med hensyn til Tryg, men i vurderingen af den amerikanske økonomi. Hun er bange for, at menigmand slet ikke er klar over, hvad det er for et drama, vi har foran os. Dog kommer de to kvinder frem til, at USA og Europa står i to forskellige situationer. Europa er ramt af en cyklisk krise. Og det er selvfølgelig ikke godt. USA derimod står midt i en strukturel krise, og det er meget værre.
Men der er ikke meget tid til smalltalk. Det går hu-hej videre ud til Pedro og tilbage til Manhattan.
Der tegner sig et klart mønster. Investorerne er tilbageholdende, forsigtige, og de kan godt lide at høre, at Tryg har besluttet sig for en konservativ, forsigtig linje med hensyn til aktieinvesteringer. En forsigtig case er en god case.
Stine Bosses trumf i denne forbindelse er, at Tryg solgte kraftigt ud af sin aktiebeholdning på en enkelt dag i januar 2008. I god tid før alverdens aktiebørser gik af lave. Det sparede Tryg-aktionærerne for meget store tab. Stine Bosse fortæller, hvordan Tryg i januar 2008 tog bestik af situationen, herunder at man også lod den almindelige sunde fornuft råde og derfor solgte kraftigt ud.
Det får pludselig en investor til at spørge: »Det virker som noget, ledelsen har at gøre med, hvad du sådan synes og føler?«
»Nej, nej, sådan er det ikke,« forsikrer Stine Bosse. »Vi har en lang række modeller og masser af statistik at støtte os til. Men når alle disse øvelser er gjort, handler det til sidst om at tage en beslutning.«
Denne klare konstatering tager kegler hos investoren. Det er ledelse med beslutningskraft.
Og så pænt tak for denne gang. Ud på gaden igen. Hvor er chauffør Pedro? Han har været nødt til at tage en tur rundt om blokken, men snart ruller Mercedesen op til fortovet.
Så er der klar til et frokostmøde i den nordiske restaurant Akvavit, hvor syv-otte analytikere møder op. Og mens suppen, laksen og et glas isvand glider ned, (absolut ikke hverken vin eller øl) tager Stine Bosse forsamlingen selvsikkert igennem en gennemgang af regnskabet på et engelsk med amerikansk accent. Strategier og fremtidsudsigter lægges frem.
Her midt på dagen holder Stine Bosse fortsat kadencen med en selvsikker overskudsstil – ind i mellem tilsat en joke eller en hurtig bemærkning til et konkret emne.
Hele tiden skal hun passe på med ikke at sige mere, end hvad der tidligere er oplyst i regnskab og på pressemødet i den forbindelse.
Ud på gaden igen, og så videre til dagens sidste optræden på de finansielle, skrå brædder. Nu er trætheden begyndt at melde sig. Også hos Stine Bosse. En hæsblæsende todages, intensiv New York-speed-dating, er ved at være forbi.
Nede på gaden, over for Central Park og foran en af Donald Trumps pompøse bygninger har Pedro fundet en plads. Stine Bosse gelejdes ind, læderrygsækken trækkes af skuldrene, og så er det ellers hu-hej på tide at finde Newark og SAS-maskinen, der tidligt næste morgen lander i Kastrup. Med en næsten udhvilet og arbejdsklar Stine Bosse. Hun har fået afleveret sine budskaber og – nok så vigtigt – fået et førstehåndsindtryk af stemningen og dagsordenen på det blødende Wall Street.
