Del : SMS
Berlingske Business

Onsdagens aktier: Afventede aktiedag lukkede med lille løft

Stock market data on LED display

Det var uden for C20 Cap-indekset, at bølgerne gik højt på den københavnske børs onsdag. Blandt eliteaktierne, og ude i Europa, var der mest tale om en dag med let optimisme forud for torsdagens vigtige møde i Den Europæiske Centralbank (ECB).

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud på eftermiddagen gik meget af pusten dog af stigningerne, og C20 Cap sluttede med et lille plus på 0,2 pct. til indeks 1001,84.

Øjnene rettes torsdag mod Frankfurt, hvor ECB-chef Mario Draghi forventes at bære mere brænde til det svage økonomiske opsving i eurozonen i form af en rentesænkning og potentielt yderligere væksttiltag.

I starten af dagen valgte markedet at se optimistisk på mulighederne, men ud på eftermiddagen tabte de fleste aktiemarkeder i Europa pusten, og det gjaldt også herhjemme.

Uden for C20-klubben var der dog rigeligt med bølgeskvulp blandt de andre københavnske aktienoteringer.

Ikke mindst G4S-aktien var hårdt ramt efter et skuffende regnskab for 2015. Den dansk-britiske sikkerhedskoncern viste ellers et driftsoverskud, EBITA, der steg 5,7 pct. til 427 mio. pund, og omsætningen voksede 6,4 pct. til 6,4 mia. pund.

Men selv om G4S' resultater nogenlunde matchede markedets forventninger, var der tale om "rodede" tal på grund af store engangsposter, bemærkede analytikere fra banken RBC ifølge Bloomberg News. Også selskabets varsel om potentielle store tab relateret til drift af midlertidige tilbud til asylansøgere i Storbritannien kostede på investortilliden.

Alt i alt faldt G4S-aktien 10,1 pct. til 18,32 kr. og havde sin dårligste dag på børsen siden en kraftig nedjustering i maj 2013.

Atlantic Petroleum, der balancerer på randen af konkurs, fik hug, efter at det gik med til at sælge sit norske datterselskab for et beløb på bare 1 norsk kr. Som konsekvens af aftalen regner selskabet med nedskrivninger på cirka 150 mio. kr., mens det dog venter at realisere en værdi af et skattemæssigt underskud - estimeret til omkring 27 mio. norske kr. - i december 2017.

Efter stigninger på henholdsvis 16, 88 og 34 pct. de seneste tre dage blev Atlantic Petroleum-aktien kastet ud i et fald på 46 pct. til kurs 9,50 oven på nyheden.

Brøndby IF var i investorernes søgelys af dårlige årsager efter et 2015-regnskab. Fodboldklubben har sagt farvel til topchef Søren Vadmand, mens cheftræner Thomas Frank har sagt op midt i en skandale om formand Jan Bech Andersens brug af en hjemmeside på nettet til at komme med anonyme tilsvininger af træneren og den tidligere sportsdirektør, Per Rud.

De nyheder overskyggede regnskabstallene for 2015, hvor Brøndby venter et underskud 15 til 25 mio. kr. før skat i 2016. I 2015 endte Brøndby IF med et resultat før skat på minus 17,0 mio. kr. Brøndby-aktien sluttede dog dagen 1,9 pct. højere i 1,05 kr. efter ellers at have startet med fald på næsten 10 pct.

Veloxis fortalte i sit årsregnskab, at der fortsat er udsigt til store underskud i 2016, mens selskabet arbejder videre på at udvikle og kommercialisere lægemidlet Envarsus. Samtidig varsler Veloxis, at hovedkontoret vil flytte til USA, men selskabet agter fortsat at være børsnoteret i København. Aktien faldt her 5,3 pct. til 1,61.

Jeudan indfriede i 2015 sine økonomiske prognoser og forventer at levere resultater i nogenlunde samme niveau i 2016, viste ejendomsselskabets årsregnskab. Aktien gik 1,1 pct. tilbage til 716 kr.

Endelig var der også regnskab fra Expedit, der øgede overskuddet pænt trods et lille fald i omsætningen i 2015. Toplinjen vil vokse i år, men det gør bundlinjen ikke nødvendigvis, siger selskabet desuden. Expedit-aktien faldt 0,2 pct. til 613 kr.

I C20-indekset var topscorerne DSV, William Demant, ISS og Jyske Bank med fremgang på godt 1,2 til 2,6 pct., selv om der ikke var selskabsspecifikke nyheder for nogen af de fire koncerner.

I bunden af C20 var Novo Nordisk mest faldende med et dyk på 1,1 pct. til 377,50 kr. - også her uden særligt nyt.

/ritzau/FINANS

 

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere