27. oktober 2009, 05:00

Mens USA, Europa og Danmark hoster og hakker af økonomisk syge, så spurter Asien igen frem med en styrke og fart, som kommer bag på de fleste. Sydkorea oplyste i går, at de lige nu oplever den mest massive vækst i syv år, og at økonomien over det sidste år er vokset med mere end ti procent, hvilket er flere længder over tidligere skøn.

En vækst af den kaliber skal man tilbage til 1960erne for at finde tilsvarende stor i Danmark.

Kina har også netop overrasket med en kraftig kickstart, efter vinterens og forårets forbigående svaghedstegn. Af samme grund kunne vice-premierminister Li Keqiang i går udtale, at »der er solid grund under det økonomiske opsving« i verdens mest folkerige nation.

Samlet vil de frembrusende tigerøkonomier i Asien vokse med hele 6,5 procent i år, lyder den seneste vurdering fra Den Internationale Valutafond (IMF).

Det står i skarp kontrast til udviklingen i verdens syv største økonomiske magter med USA og Japan i spidsen. De vil i år miste tæt ved 3,5 procent af deres velstand, mens Danmark står til en endnu større nedgang omkring fire procent. Dermed er afstanden mellem økonomisk optur i øst og tilsvarende nedtur i vest den største i historien.

Stærk medvind
Særlig kraftig medvind har Kina, Indien, Bangladesh, Vietnam og Indonesien. Men også hver gang der kommer nye tal fra lande som Sydkorea, Taiwan og Vietnam, overrumples selv store optimister.

Denne storslåede tur væk fra afgrunden kommer bag på mange. Så sent som i maj i år forudså IMF således, at Asien stod foran et trægt og søvnigt opsving, fordi eksporten til vesten ville ligge underdrejet i årevis.

Men krisen har flyttet købekraft i enorme mængder mod billige varer, som især Kina producerer til overflod. Så verdens største Netto-butik, med 1,3 milliarder hårdarbejdende ansatte i »China Inc.«, har fået flere kunder i butikken og vundet yderligere markedsandele, siden finanskrisen brød ud.

I de første ni måneder af 2008 kom 15 procent af USAs samlede import fra Kina. Nu er denne andel oppe på 19 procent, viser tal fra Global Trade Information Services.

Offentlige investeringer
Men turbo-Kina drives især af massive offentlige investeringer i ny infrastruktur, fremhæver cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen.

»Det er meget store summer, Kina bruger på nye veje, broer, kulkraftanlæg og anden infrastruktur i disse år. Derfor ser de ud til at komme sig relativt hurtigt oven på krisen. Det kan ses på dansk eksport, som over det sidste år er steget med syv procent til Kina, mens den er faldet med næsten 20 procent til alle andre lande under ét,« siger Helge J. Pedersen.

Men stort set hele Asien har taget yderst aggressive både finans- og pengepolitiske midler i brug. Stor fokus har været rettet mod Kinas enorme stimulanspakker, der er på næsten 600 milliarder dollar, og som mange har håbet kunne trække Europa og USA med op. Men også Sydkorea, Singapore, Malaysia, Taiwan og Thailand har alle søsat initiativer, der svarer til mere end fire procent i af deres bruttonationalprodukt (BNP).

Det er dobbelt så meget, der er lempet med herhjemme, hvis alle vedtagne initiativer for 2009 og 2010 lægges sammen.

I modsætning til de fleste vestlige lande, oplever Asien, trods dette, ingen voldsom forværring af de offentlige budgetter. Kina havde overskud på sine offentlige finanser, før krisen brød ud, og havde dermed et godt udgangspunkt. Men den offentlige gæld i hele Asien – fraregnet Japan – ventes »kun« at nå 45 procent af BNP i år, hvilket er betydeligt mindre end i USA, Japan og Europa, hvor gælden flere steder udgør 100 procent eller mere af BNP.

Stor spareiver
Selv om nye biler, motorcykler, tøj, møbler og andre forbrugsvarer igen storsælger i Kina, er der en betydelig spareiver i det store land mod øst. Op mod 20 procent af de private indkomster i Kina spares op. Skyhøje tal som disse skyldes især, at kineserne selv skal betale for store dele af uddannelse og sundhed. En anden årsag er, at det er vanskeligt at låne penge. Under ti procent af Kinas unge befolkning har et boliglån, og de, som får et, betaler det ofte tilbage på fire til fem år. Så mentaliteten er langt fra den danske eller amerikanske, hvor folk med et smil napper lån uden afdrag, der er flere gange højere end årsindkomsten, og som løber i 30 år.

Når det private forbrug i Kina er helt nede på 35 procent af landets produktion, mod eksempelvis 50 procent i Danmark og 75 procent i USA, skyldes det også, at virksomhedernes overskud er enorme. De udgør omkring 25 procent af BNP, hvor de i Danmark kun er godt og vel halvt så store. Så lønmodtagere i Kina får en betydeligt mindre andel af de værdier, som skabes.

Seniorøkonom Thomas Haugaard fra Handelsbanken kalder det »fornuftigt«, at Kina satser massivt på investeringer i ny infrastruktur.

»Men holdbar vækst kræver, at også det private forbrug bliver en vækstdriver. Her har Kina et problem. Den almindelige kineser sparer uforholdsmæssigt meget op og forbruger tilsvarende lidt. Det vil tage lang tid at ændre. Så der er risiko for, at væksten i 2011 falder kraftigt tilbage, når de statslige stimulanser afvikles,« siger han.