Del : SMS
Berlingske Business

Økonom om regnskaber: "Det ser rigtigt godt ud"

pix_regnskab
Foto:

Regnskaberne ser bedre ud end forventet - det er indtil videre konklusionen, efter at den amerikanske regnskabssæson for alvor er skudt i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

De store selskaber sælger ok, men ikke forrygende i øjeblikket. Til gengæld bliver de bedre og bedre til at tjene penge på det salg, de har. Det er den trend, der tegner sig for den amerikanske regnskabssæson.

Indtil videre har 28 ud af de 500 største amerikanske selskaber i det toneangivende S&P 500-indeks fremlagt deres regnskabsbøger for det seneste kvartal. Selskaberne klarer sig generelt bedre end analytikernes forventninger. Omsætningen i selskaberne har i gennemsnit overrasket med 1,5 procent over forventningen, og overskuddet ligger i gennemsnit 4,5 procent over det forventede.

"Så det er ikke fordi, at det går helt fantastisk med at sælge varer. Men virksomhederne bliver bare mere og mere effektive, og det gør, at de kan overraske positivt på bundlinjen, selv om de ikke sælger markant flere varer," siger Michael Borre, der er chefporteføljemanager hos Nordea.

Næsten tre ud af fire (71 procent) har overrasket positivt på omsætningen, mens lidt flere (79 procent) har en bedre indtjening end ventet.

"Så når vi kan se, at de i gennemsnit har overrasket, så er det ikke fordi, at det er et par store selskaber, der trækker hele læsset. Det her er bredt fordelt. Der tegner sig et billede af, at for hver skuffelse er der tre til fire positive overraskelser," siger Michael Borre.

Barren var sat lavt

En stor del af forklaringen på, at selskaberne nu klarer sig bedre end spådommene, er dog, at analytikerne havde sat forventningerne langt ned. I fjerde kvartal sidste år nedjusterede de deres gennemsnitlige forventning til selskabernes overskud med seks procentpoint.

"Og det er noget mere, end de plejer at gøre. Så de her positive overraskelser sker selvfølgelig på en lidt billig baggrund, fordi overliggeren er blevet sænket," siger Michael Borre og fortsætter:

"Og det er faktisk det billede, vi har set de sidste to år, at op til regnskabssæsonen går analytikerne ud og sænker forventningerne, og så kommer selskaberne og gør det lidt bedre. Og så kører vi same procedure kvartalet efter," siger han.

Banker overrasker positivt

Blandt de positive overraskelser i regnskabsmængden indtil videre er storbanken Wells Fargo, der fik et overskud, der var 5,5 procent bedre end forventet. I det hele taget er finanssektoren - der også traditionelt er blandt de første til at aflægge regnskaber - kommet godt fra start, siger Michael Borre.

"Noget af det skyldes, at der igen er begyndt at komme gang i det amerikanske boligmarked, og så har vi også set, at den amerikanske økonomi generelt er begyndt at komme i fremgang igen. Og det er selvfølgelig meget vigtigt for finanssektoren, der blandt andet har lavere tab på lån," siger han.

Også tøj - og skoproducenten Nike har fremlagt hæderlige resultater. Godt nok var omsætningen en anelse lavere ventet, men selskabet redder det med en imponerende bundlinje. Overskuddet var næsten 14 procent bedre end ventet.

"De har specielt klaret sig godt i USA og på emerging markets. Og så har de haft held til at hæve deres priser, samtidig med, at omkostningerne til råvarer er faldet. Det betød, at selskabets profit blev noget bedre, end det vi havde regnet med, " siger Michael Borre.

Fiscall Cliff drillede it-producenter

En af de sektorer der til gengæld skuffer lidt er IT-sektoren, hvor især virksomheden Micron, der laver hukommelseskort til computere, skiller sig ud med et overskud, der er 38 procent lavere end forventningen.

Ifølge Michael Borre skyldes det blandt andet interne problemer i produktionen. Men hele branchen er også præget af, at de langstrakte forhandlinger om Fiscal Cliff op til årsskiftet har fået nogle af de store erhvervsvirksomheder til at udskyde deres investeringer i IT-udstyr.

"Man har traditionelt i sektoren en rigtig stor del af årets ordre der kommer i fjerde kvartal. For hvis man har et IT-budget, og alle pengene ikke er blevet brugt, så fyrer man det af i slutningen af året. Og der er IT-sektoren blevet ramt af, at der nok er nogle virksomheder, der har valgt at udskyde deres investeringer, til de var klar over, hvad det skete med Fiscall Cliff," siger Michael Borre.

Apple bliver en joker

Han peger på, at en joker er USAs mest værdifulde selskab Apple, der kommer med regnskab 23. januar. Der går nemlig rygter om, at det amerikanske selskab har bedt den underleverandør, der laver skærme til iPhone 5, om at halvere leverancerne.

"Hvis det er sandt, så kan den næste regnskabsaflæggelse godt blive en gyser. På langt sigt tror vi stadig, at aktien er en god købsmulighed, men på kort sigt må vi advare om, at risikoen ved aktien er meget forhøjet," siger han.

Samme tendenser i Danmark

Der er lidt uenighed om, hvornår den danske regnskabssæson reelt går i gang. Nogle vil sige, at det var i sidste uge, da Bang & Olufsen kom med sit regnskab, der er forskudt fra det almindelige regnskabsår, og også Chr. Hansen kommer med et forskudt regnskab onsdag.

Men selve strømmen af årsregnskaber fra de store selskaber begynder først med Novozymes på mandag. Nordea regner med at kunne aflæse de samme tendenser i de danske selskabers regnskaber som i de amerikanske.

"Stort set alle de danske C20-virksomheder, bortset fra bankerne, er store internationale virksomheder. Og de vil opleve de samme tendenser som de store amerikanske og europæiske virksomheder," siger Michael Borre.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere