Del : SMS
Berlingske Business

Obligationer: Tegn på uændret åbning før nøgletal

Det danske obligationsmarked ser ud til at åbne tirsdagen uden markante udsving.

Artiklen fortsætter under annoncen

En række nøgletal fra begge sider af Atlanten senere på dagen kan få betydning for renteudviklingen.

Den 10-årig danske rente lukkede mandag omkring 1,95 pct., hvilket var 3 basispoint lavere end fredag. Indtil videre har det danske renteniveau i 2014 ikke bevæget sig det helt store og har ligget stort set uændret på årets første handelsdage.

Et af de nøgletal, der bliver præsenteret tirsdag, er forbrugerprisestimatet for eurozonen i december, hvor der på årsbasis ventes et mindre fald til 0,8 pct. fra tidligere 0,9 pct. ifølge Bloomberg News.

I sit morgenbrev skriver Sydbank, at inflationen i november steg fra 0,7 pct. til 0,9 pct., og at det på kort sigt fjernede frygten for deflation i eurozonen.

- Inflationen er dog fortsat lav, og risikoen for deflation kan ikke fuldstændigt udelukkes. Vi vurderer dog, at sandsynligheden ikke er høj. De faktorer, der trækker priserne ned, er lav økonomisk aktivitet og høj arbejdsløshed. Det er med til at holde lønstigningerne på et lavt niveau. Euroen er stadigvæk stærk overfor dollar, og det medfører lavere importpriser, skriver Sydbank.

Hvis inflationen i eurozonen viser sig fra sin lave side, vurderes det af den Aabenraa-baserede bank, at det kan udløse rentefald i tirsdagens handel.

Et af de andre europæiske nøgletal, som bliver offentliggjort tirsdag, er tallene for den tyske arbejdsløshed i december, hvor der ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventes en uændret udvikling fra sidste måneds 6,9 pct.

Ud på eftermiddagen og på den amerikanske side af Atlanterhavet kommer der data for den amerikanske handelsbalance i november, der ventes at vise et underskud på 40 mia. dollar mod tidligere 40,6 mia. dollar. Det viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Den toneangivende amerikanske statsobligation - den 10-årige T-bond - sluttede mandag med en rente på 2,96 pct., hvilket var 4 basispoint mindre end slutniveauet fredag. Renteniveauet fastholdes nogenlunde tirsdag morgen, hvor den 10-årige T-bond handles med en lidt lavere rente på omkring 2,95 pct. på markedet i Tokyo.

Som en sidenote godkendte det amerikanske senat som ventet mandag Janet Yellen som ny formand for den amerikanske centralbank. Janet Yellen vandt med stemmerne 56-26 og overtager posten efter den afgående chef, Ben Bernanke, som stopper 31. januar. Ben Bernanke har siddet på tronen i otte år.


0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere