SAS fik et nettounderskud før skat på 1,8 mia. svenske kr. i første halvår. I andet kvartal landede underskuddet på 1,0 mia. svenske kr. før skat.
12. august 2009, 08:04 – opdateret 12. august 2009, 08:11
Omsætningen for det kriseramte flyselskab landede på 23,5 mia. svenske kr. i første halvår, hvilket er et fald på 12,1 procent i forhold til samme periode sidste år.
SAS er et af de store flyselskaber, der har oplevet den største passagertilbagegang det seneste år. I første halvår fik det skandinaviske flyselskab 12,1 mio. passagerer, hvilket svarer til et fald på 16,4 procent i forhold til samme periode sidste år.
I andet kvartal fik selskabet 17,1 procent færre passagerer, mens omsætningen faldt med 15,2 procent i forhold til samme periode sidste år. Selskabet er presset af relativt høje omkostninger og skarp konkurrence fra lavprisselskaber som bl.a. Norwegian.
Selv om SAS-regnskabet indeholder blodrøde tal på bundlinjen, er det knap så slemt som mange ventet af mange analytikere.
































































