Del : SMS
Berlingske Business

Nye danske aktierekorder

Indekstunge Novo Nordisk fortsatte onsdag sin rekordparade med en stigning på 1 pct. til 990,50 kr., og aktien hjalp dermed eliteindekset C20 til endnu en rekord med indeks i 529,22 efter en stigning på 0,53 pct. i forhold til tirsdagens lukkeniveau.

Artiklen fortsætter under annoncen
Men også Coloplast bidrog med en kursrekord. Aktien sluttede onsdagens handel med en stigning til 289,40 kr. eller på 1,2 pct.

- Der er en fornuftig stemning i markedet. Vi ser en "rebound" af Apple-aktien i USA og gode amerikanske bankregnskaber, som også smitter af på de danske bankaktier, hvor vi ellers så lidt gevinsthjemtagning. Sammen med en stigning i Novo Nordisk - egentlig uden nyheder - bringer det indekset i rekord, noterer afdelingschef i Sydbank Ole Kjær Jensen.

Ingredienskoncernen Chr. Hansen åbnede regnskabssæsonen med et regnskab for første kvartal. Tallene var stort set som ventet, og aktiemarkedet kvitterede med en uændret pris på 187 kr. per aktie efter en dag med et beskedent kursfald.

- De havde gjort det pænt i forvejen og der var ingen overraskelser. Men der er måske tale om gevinsthjemtagning, og måske er der nogle, der er blevet lidt skuffede over, at der ikke fulgte et aktietilbagekøbsprogram med regnskabsmeddelelsen, antager Ole Kjær Jensen.

Chr. Hansens omsætning steg til 178,5 mio. euro i første kvartal fra 168 mio. euro sidste år, men var dermed 2,5 mio. euro lavere end ventet af analytikere, ifølge SME Direkt. Modsat var resultatet af primær drift på 47,6 mio. euro lidt over konsensus på 46 mio. euro, og EBIT-marginen overraskede dermed positivt og landede på 26,7 pct. mod 24,5 pct. året før og analytikernes forventninger om en overskudsgrad på 25,4 pct.

Øverst i indekset lå Carlsberg hele dagen med en stigning på 2,6 pct. til 578 kr. Det japanske finanshus Nomura har hævet sit kursmål til 695 fra 630, så der er fortsat plads til anbefalingen "køb" af aktien efter Nomuras vurdering. Finanshuset har særlig tiltro til en positiv nyhedsudvikling i Rusland efter tre år med ustabilitet og økonomisk nedtur på Carlsbergs vigtige marked.

- Der er en positiv holdning til aktien. Også efter tirsdagens meddelelse om sponsorsamarbejdet med Premier League, noterer Ole Kjær Jensen.

Smykkeaktien Pandora opholdt sig det meste af dagen i bunden af indekset med et fald på 1,2 pct. til 135,70 kr. Årsagen skal ifølge Ole Kjær Jensen findes i, at Danske Bank har reduceret anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb" som reaktion på den den seneste tids kursstigning i aktien. Pandora var topaktien i C20-indekset i 2012 med en stigning på over 100 pct., og tendensen fortsatte ind i 2013 med en stigning på 10 pct. inden kursændringen onsdag morgen.

- Aktien er steget 200 pct., siden vi gav den en købsanbefaling, så nu er det på tide at tage "en puster", lød bankens begrundelse fra chefakltiehandler Mads Zink tidligere onsdag.

Omvendt har finanshuset Bryan Garnier hævet sit kursmål for aktien - men kun til 83 kr. fra 75 kr., og anbefalingen "neutral" fastholdes.

Høreapparatselskabet William Demant Holdning sluttede som indeksets mest faldende aktie. Selskabet lancerede tirsdag sit nye high-end høreapparat Oticon Alta. Produktet skal tage kampen op med GN Store Nords og Sonovas nye apparater, og lanceringen var ventet.

- Det nye high-end apparat er ikke revolutionerende. Og det er måske grunden til, at aktien falder, vurderer Ole Kjær Jensen.

Aktien mistede 1,8 pct. i værdi til 480,50 kr.

Uden for indekset blev G4S ifølge Bloomberg News udnævnt til favorit til en syvårig kontrakt til en værdi af 150 mio. pund, eller 1350 mio. kr., med British Gas. Reaktionen blev en kursstigning på 1,1 pct. til 24,28 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere