Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ny Trelleborg-direktør vidste intet

Kim Christensen er ansat men ikke tiltrådt som direktør for BankTrelleborg, men han var uvidende om problemerne.

BankTrelleborgs nye direktør, der endnu ikke er tiltrådt, vidste intet om de massive problemer i Slagelse-banken.

Kim Christensen blev i december udpeget som ny direktør for den vækstivrige bank i Slagelse, men på grund af en konkurrenceklausul med sin tidligere arbejdsgiver, Danske Bank, tiltræder han først stillingen den 1. april.

»Jeg ved intet om det her. Jeg ved det, du kan læse,« siger Kim Christensen.

Han henviser til den fondsbørsmeddelelse, der blev offentliggjort mandag morgen kl. 8.59. Her fremgår det, at BankTrelleborg nedjusterer forventningerne til 2007-overskuddet til mellem 10 og 20 millioner kroner på grund af nedskrivninger og større udgifter.

Kim Christensen vil ikke kommentere den dramatiske udvikling hos den bank, han er udset til at stå i spidsen, og han vil heller ikke afsløre, om hans tiltræden den 1. april står ved magt.

»Jeg har valgt ikke at kommentere det her. Jeg har fået den her information stort set samtidig med dig,« siger Kim Christensen.

Fonden for BankTrelleborg er storaktionær i banken, der gik på børsen sidste, og fonden har indgået en aftale med en større dansk bank om sikring af likviditet og overtagelse. Hverken Danske Bank, Nordea, Jyske Bank eller Fionia Bank er involveret i redningen.

Øjenvidner i Slagelse siger til Business.dk, at der ikke er kø og dermed »run« på bankens hovedsæde midt i Slagelse.

 




Markedet lige nu