Del : SMS
Berlingske Business

Novozymes trækker C20 i all-time-high

pix-omx
Foto:

Det danske C20-indeks når nye højder. Mandag er motoren Novozymes, der har lagt et godkendt årsregnskab på bordet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med Novozymes som den store drivkraft har det danske C20-indeks mandag middag med et plus på 0,5 pct. til 532,96 bevæget sig op i hidtil uset territorium. Mindre stigninger præger ligeledes de øvrige børser i Europa, som må klare sig uden de sædvanlige impulser fra USA, hvor markederne holder lukket på grund af Martin Luther King-Day.

Ingen i C20 kan mandag hamle op med enzymproducenten Novozymes, som med regnskabet for 2012 mere end levede op til forventningerne. Det mest opløftende var selskabets prognose for 2013, som i de kommende dage formentlig vil få flere analytikere til at hæve deres estimater for selskabets indtjening i år. Selv Novozymes' nedre skøn for indtjeningen i 2013 ligger således over medianestimaterne indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.

Novozymes spår en vækst i driftsresultat i 2013 på 4-7 pct. fra 2745 mio. kr. i 2012. Holder prognosen lander driftsindtjeningen i intervallet 2855-2937 mio. kr., mens analytikere ifølge SME Direkt spåede et resultat på 2843 mio. kr. op til regnskabet. Målt på resultatet efter skat indikerer Novozymes' et overskud på 2137-2197 mio. kr., eller noget over analytikerforventningerne om et resultat på 2126 mio. kr.

I 2012 leverede Novozymes et nettooverskud på 2016 mio. kr., eller 59 mio. kr. mere end ventet. Aktien i Novozymes er skudt i vejret med 6,8 pct. til 171,8 kr., hvilket er det højeste niveau i et år og tæt på det højeste niveau nogensinde på 180,90.

Novozymes satte mandag desuden navn på afløseren for administrerende direktør Steen Riisgaard, som per. 1. april afløses af Peder Holk Nielsen, som kommer fra en stilling som koncerndirektør for enzymdivisionen.

Blandt de øvrige C20-aktier stiger Mærks B 0,8 pct. til 46.760 kr., efter at aktien af det japanske finanshus Nomura er blevet hævet til "køb". Bunden af C20 indtages af William Demant med et fald på 0,9 pct. til 475,2 kr. Danske Bank ligger stort set uændret på dagen, hvor banken har kickoff for sin nye privatkundemodel.

Modellen, der blev præsenteret fredag, har fået en del tæsk i både sociale og traditionelle medier i weekenden, da modellen blandt andet pålægger de mindre privatkunder et gebyr på cirka 300 kr. om året. Nogle forskere har spået kundeflugt, mens andre forskere forudser, at resten af de danske banker kommer til at følge trop med en lignende model.

Uden for C20 fortsætter SAS-aktien årets optur, efter at Citigroup har løftet anbefalingen af aktien til "køb" efter flyselskabets restruktureringsplan. Samtidig har papiret dog fået sænket sit kursmål til 7,48 skr. fra 11 skr. af Nomura. I København stiger aktien 5,2 pct. til 9,15 kr. Hidtil i 2013 er aktien steget 36 pct.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere