Del : SMS
Berlingske Business

Novos kvaler kvæler C20

Det danske aktiemarked ligger fortsat tungt i rødt mandag middag, trukket ned af den ulykkelige udvikling i Novo Nordisk-aktien.

Artiklen fortsætter under annoncen
C20 Cap-indekset falder 2,5 pct. til 556,07 og lægger dermed an til det største fald siden juni 2012. Novo Nordisk falder som en sten, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har afvist registreringsansøgningen for insulinhåbene Tresiba og Ryzodeg. Dermed er lanceringen af lægemidlerne på det vigtige amerikanske marked udskudt med formentlig tre år.

FDA kræver helt nye undersøgelse af hjerte-karrelaterede birvirkninger i de to midler. Tidligere havde et ekspertpanel varslet, at der kunne blive krævet yderligere undersøgelser, men omfanget er overraskende, og en betinget godkendelse var ventet.

- Vi er skuffede og overraskede over at modtage dette brev, men vi noterer os FDA's beslutning og vil samarbejde med myndighederne om at finde den bedst mulige løsning for at afslutte behandlingen af vores registreringsansøgninger, skriver koncerndirektør Lars Rebien Sørensen i meddelelsen.

Analytikerne var klar fra start med at understrege, at konsekvensen for Novo Nordisks aktiekurs ville være markant, og allerede før markedets åbning sænkede finanshusene Kepler og Natixis anbefalingen på aktien. Blandt andre Nordea, Alm. Brand og Sydbank varslede aktiekursfald på over 10 pct.

- Hvis det var Ludo det her, så er den væsentligste brik, som Novo allermest brændende ønsker sig i mål, netop slået hjem, siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans og peger på, at det amerikanske insulinmarked udgør 65 mia. kr. ud af et samlet verdensmarked på 106 mia. kr.

Novo-aktien får da også gevaldige bank, og den falder ved 11.45-tiden med knap 12 pct. til 945 kr. Det svarer til et dyk i markedsværdien på ikke mindre end 70 mia. kr. og lægger et tungt låg på det danske eliteindeks, hvor aktien vejer i omegnen af 16 pct.

Ud over Novo Nordisk falder Vestas markant efter en markant stigning oven på regnskabet onsdag sidste uge. Aktien falder med 2,7 pct. til 39,11 kr. Oven på regnskabet sidste uge, der uden at overvælde heller ikke bød på større skandaler, steg aktien fra 33,94 kr. per aktie til 40,20 kr. fredag.

Ifølge en ny opgørelse fra BTM Consult er Vestas muligvis slået af pinden som verdens største vindmølleproducent. Analysehuset spår, efter foreløbige opgørelser, at General Electric (GE) installerede flere vindmøller i 2012, som var særligt travlt på GE's amerikanske hjemmemarked.

TDC lægger sig i spidsen for eliteaktierne og stiger 1,5 pct. til 40,74 kr. uden selskabsspecifikke nyheder. Aktien blev dog sidste uge presset af nyheden om, at kapitalfondene bag TDC solgte omkring 15 pct. af kapitalen i selskabet, og det tryk lader til at lette. Ud over TDC er der kun tre andre aktier, der stiger, og alle med mindre end 0,5 pct.

Uden for C20 falder ØK med 8,2 pct. til 95,50 kr., efter at Venezuela, hvor ØK sælger forarbejdet kød via datterselskabet Plumrose, har devalueret sin valuta markant med lidt under 50 pct. mod dollar. Venezuela, der under præsident Hugo Chavez lever en omtumlet tilværelse, er ikke et let land at operere i. ØK har allerede problemer med at få sine penge ud ad landet, og har et større beløb stående i bolivar. Den værdi bliver mindsket. Samtidig vil yderligere økonomisk ustabilitet gøre det sværere at drive forretning i landet.

- De nærmere detaljer og overgangsregler i forbindelse med devalueringen er endnu ikke kendt, men ØK vil i årsrapportens afsnit om forventninger til 2013 og i noterne til regnskabet præcisere den forventede effekt på balance, egenkapital, resultatopgørelse samt udestående royalties og dividender fra Plumrose, skriver ØK.

Devalueringen vil i år "skabe et udfordrende forretningsmiljø i Venezuela med faldende økonomisk vækst, stigende inflation og svækket købekraft."

- I dette vanskelige marked vil Plumrose – ligesom ved alle tidligere devalueringer - søge at afbøde virkningen af devalueringen ved en dynamisk prispolitik, lancering af nye produkter i alle priskategorier og ved fortsatte effektiviseringer af hele værdikæden, skriver selskabet i en kommentar.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere