Novos jagten på kurs-rekord fortsætter

Efterspørgslen efter aktier i Novo Nordisk forsatte med uformindsket kraft fredag morgen efter rekordhøje slutninveauer i såvel Købehavn som New York torsdag.

Aktien er ved 10.30-tiden steget 2,25 pct. - 12 kr. - til kurs 545 efter en kort overgang at være handlet så højt som 554 i løbet af morgenen.

Novo Nordisks ADR'ere sluttede torsdag i New York i 91,35 dollar, efter en omsætning på 320824 ADR'ere. Omregnet med en beregnet dollarkurs fredag morgen på 5,8674 kr., svarede det til en aktiekurs på 535,99, hvilket var 2,99 kr. højere end slutniveauet i København, hvor slutkursen med 533 var det højeste nogensinde.

Aktier: Nyt kursløft til Novo trækker C20 i plus

Af de 40 analytikere, der offentliggør ambefalinger på Bloomberg, har cirka halvdelen en hold-anbefaling på aktien, men den resterende halvdel er stort set ligeligt fordelt mellem "køb" og "sælg". 31 analytikere, der offentliggør kursmål har et gennemsnitligt kursmål på knap 511 kr. Kursmålene svinger mellem 300 og 600 kr.

RB-Børsen

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu