Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Novo slår bak efter negativ medieomtale

novo
Novo Nordisk erkender, at selskabet har flere sager kørende med Skat, men afviser, at det skulle være et udtryk for, at selskabet på nogen måde snyder i skat. Foto:

Novo Nordisk er mandag morgen en klods om benet for det toneangivende C20 Cap-indeks, der dog åbner 0,1 pct. højere i 568,93 efter stigninger i hovedparten af indeksets medlemmer.

Novo-aktien falder mest af alle med 1,3 pct. til 905 kr.

Af DR1-programmet 21 Søndag fremgik det, at Skat mener at være gået glip af 5,5 mia. kr. fra medicinalkoncernen på grund af en påstået schweizisk skattemanøvre. Novo Nordisk erkender, at selskabet har flere sager kørende med Skat, men afviser, at det skulle være et udtryk for, at selskabet på nogen måde snyder i skat.

Berlingske Tidende skriver, at myndighederne i USA og Europa i stigende grad er bekymrede for, om diabetesmidler som Victoza kan medføre alvorlige bivirkninger, herunder øget risiko for bugspytkirtelkræft. Novo Nordisk har ikke fundet et eneste signal om, at Victoza skulle føre til øget risiko for kræft i bugspytkirtlen, fastslår selskabet.

Hos Alm. Brand giver nyhederne ikke anledning til kursmæssige bekymringer vedrørende Novo-aktien.

- Vi ved, at de har verserende skattesager, og størrelsesmæssigt er det ikke noget, der chokerer taget Novos størrelse i betragtning. Det virker selvfølgelig som et enormt tal, men skal sættes i relation til Novos markedsværdi (495 mia. kr., red). Og når jeg kigger på Berlingskes artikel om Victoza kan jeg ikke se, at der er det mindste nyt i forhold til, hvad der har været fremme af studier tidligere og de tilbagevisninger, der efterfølgende har været om, hvorfor studierne måske ikke kan bruges, siger analytiker i Alm. Brand Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Blandt bankerne falder Nordea 0,2 pct. til 68,6 kr., efter at amerikanske Goldman Sachs har sænket anbefalingen af banken til ”neutral” mod tidligere ”køb”, fremgår det af data fra Bloomberg News. Kursmålet for Nordea fastholdes på 90 skr. - eller 77,24 danske kr.

Blandt morgenens vindere er Vestas, der stiger 4,3 pct. til 76,5 kr., og Pandora, der stiger 1,8 pct. til 191,4 kr. Alm. Brand Markets har hævet sin anbefaling af Pandora til "køb" fra "neutral".

Fra analysehusene er der desuden kommet en sænket anbefaling af Royal Unibrew til "sælg" fra "køb". Bryggeriaktien er imidlertid åbnet 0,6 pct. højere i 514 kr.

A.P. Møller - Mærsks containerrederi, Maersk Line, har tabt markedsandele siden 2008, viser en opgørelse fra analysehuset Seaintel. Maersk Lines andel af den samlede kapacitet blandt de fire største rederier er faldet til 36 pct. fra 42 pct. i 2008. B-aktien i A.P. Møller - Mærsk åbner 1,2 pct. højere end fredag i 41.800 kr.

Blandt sidepapirerne ligger Brøndby 4,8 pct. højere i 3,05 kr. Fodboldklubben holder mandag ekstraordinær generalforsamling, hvor der skal vælges bestyrelse.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen