Del : SMS

Novo holder C20 i rødt op til FDA-afgørelse

Det danske aktiemarked ligger i rødt torsdag middag og går dermed mod tendensen i resten af Europa, som er præget af stigninger, hvis der ses bort fra det spanske marked. Novo Nordisk er skurken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medicinalaktien ligger underdrejet op til nattens ventede meddelelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder omkring insulinproduktet Tresiba.

Samlet falder C20-indekset 0,9 pct. til 472,38. Et fald på 1,8 pct. tynger Novo Nordisk i indekset med ca. 0,7 pct.point.

Med sig i bunden af indekset har Novo Nordisk industriselskabet NKT Holding, der straffes efter en nedjustering i morgenens kvartalsregnskab. Det er andet regnskab i træk, at NKT skruer ned for forventningerne.

Til tops stryger til gengæld Tryg, der kom meget bedre ud af sit tredje kvartal end ventet af analytikerne. Forsikringsselskabet belønnes af markedet.

Novo-aktionærerne er nervøse op til mødet i de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, torsdag eftermiddag og aften. Her skal et panel af eksperter vurdere, om de kan anbefale en godkendelse af Novos nye langtidsvirkende insuliner, Tresiba og Ryzodeg. FDA skal blandt andet vurdere, om Novo skal gennemføre yderligere studier af risikoen for hjertekarsygdomme ved brugen af insulinerne, før de kan godkendes til det vigtige amerikanske marked.

Det giver en ny nedtur for Novo-aktien, som falder til 855 kr. Det laveste niveau siden månedsskiftet juni-juli i år. Siden sidste fredag er aktien faldet mere end 7 pct.

NKT er dog dumpet endnu længere ned og ligger og glimter i bunden C20-aktierne med et dyk på 4,1 pct. til 181,3 kr. efter sit regnskab.

Hverken omsætning, driftsresultat eller bundlinje levede op til markedets forventninger, og samtidig måtte NKT for andet kvartal i træk skrue ned for forventningerne. Selskabet venter nu negativ organisk vækst på 2-3 pct. mod tidligere nulvækst, og EBITDA-forventningerne blev også nedjusteret.

Forsikringsgiganten Tryg kom til gengæld flot ud af tredje kvartal og landede et overskud før skat på 976 mio. kr. Til sammenligning ventede analytikerne et overskud omkring 748 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. Forventningen om en combined ratio på 90 eller derunder skal fortsat opnås fra tredje kvartal 2013, gentager selskabet. Tryg-aktien løftes 5,1 pct. til 394,10 kr.

Vestas ligger også torsdag i den røde del af C20, men allernederst. Aktien falder 1,4 pct. til 26,28 kr. efter onsdagens store fald på mere end 13 pct. Vindmøllegiganten har fået sænket sit kursmål af både Nordea og Handelsbanken efter onsdagens skuffende regnskab, der indeholdt en nedjustering af forventningerne til pengestrømmene.

Det dansk-britiske vagtselskab G4S har tabt sin kontrakt på drift af Wolds-fængslet, skriver Bloomberg News med henvisning til nyhedsbureauet Reuters. Wolds-fængslet, der er en del af udbuddet om ni fængselskontrakter i Storbritannien, skal nu drives af det offentlige igen. Overdragelsen til det offentlige sker til juli næste år, skriver Reuters.

G4S-aktien falder markant efter nyheden og ligger 4,2 pct. lavere i 24,12 kr. ved middagstid på børsen i København.

SAS har udskudt sit regnskab, som ellers skulle være leveret kl. 8. Flyselskabet forhandler med kreditorerne om en forlængelse af lånene, der udløber i sommeren 2013, men er endnu ikke helt i mål. Regnskabet vil blive fremlagt senest mandag 12. november, og samtidig fortæller SAS om de store spareplaner, der for nylig blev varslet. Aktien dykker 0,9 pct. til 5,60 kr.

Schouw kom med et godt regnskab - det bedste kvartal nogensinde - og venter et flot helårsresultat. Schouw stiger 1,9 pct. til 136 kr.

Torsdag eftermiddag ventes regnskaber fra Euroinvestor og Vordingborg Bank.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere