44-årige Jan Klarskov handler dagligt med aktier, yen og dollar. Han er ikke ansat i en bank, men er privat »daytrader«, og han har oplevet en større forsigtighed efter den økonomiske afmatning.
13. september 2009, 05:00 – opdateret 2. november 2010, 14:27
Jan Klarskovs kontor er en stor patriciervilla i Hellerup, hvor han hver dag sidder sammen med andre private aktiehandlere og oplever op- og nedture.
Inden for i Daytradecenter, som er Danmarks første kontorfællesskab for private daytradere, strømmer finansnyheder ud fra store fladskærme, mens utallige skjorteklædte mænd sidder ved skrivebordene i den gamle villas stuer og betragter kursudviklingen på alt fra euro til frossen appelsinjuice.
Uden for holder en Mercedes i millionklassen. Krisen har ikke ved første øjekast fået fingre i den private aktiehandler herude. Jan Klarskov ser heller ikke umiddelbart den verdensomspændende nedgang som et problem.
»I forhold til mit arbejde er jeg ligeglad med, om der er recession. Bare der er bevægelse på markederne, så er der penge at tjene. Vi kan ikke vente på, at recessionen er overstået, der går jo nok et år eller to, før det sker. Der skal penge i kassen.«
Knubs
I samme åndedrag indrømmer han dog, at han har oplevet en adfærdsændring blandt nogle af de omkring 50 andre daytradere i huset.
Oktober var ifølge Jan Klarskov rigtig hård for mange, og knubsene har gjort nogen mere forsigtige.
»Nogle tør dårligt nok handle af frygt for at miste penge. Der er en udpræget tendens til, at risikominimering trumfer afkastmaksimering. Siden marts har det dog været én stor rutsjebane opad, hvor markedet har genvundet en del af det tabte. Men man forholder sig til det på dag til dag basis, og hvis man ikke trykker på knappen og får gennemført nogle handler, så får man jo heller ikke tjent nogen penge.«
For hans eget vedkommende er det således ikke recessionen, men de daglige op- eller nedture i handlerne, der har indflydelse på hans ageren.
»Jeg har oplevet, at hvis jeg har et par dage, hvor det ikke går så godt, så bliver jeg mere forsigtig af frygt for at miste det hele. Hvis jeg er oppe og har en okay handelsvolume, så tager jeg lidt større chancer.«
Valuta for pengene
En typisk arbejdsdag for Jan Klarskov starter typisk, når han vågner om morgenen og lige skal tjekke nattens udvikling. Han kører fra hjemmet i Charlottenlund klokken 8 for at forberede sig på åbningen af det europæiske marked klokken 9.
»Jeg gør mig klar, får lagt alle de ordrer frem, jeg gerne vil kigge på i dag, tjekker de finansielle nyheder via Bloomberg, CNBC, Saxo Bank og Børsen. Bortset fra en frokostpause er der tryk på frem til klokken 22, hvis man også følger det amerikanske aktiemarked. Der sker ganske vist også noget klokken to om natten i Østen, men der er jeg sgu for træt,« siger Jan Klarkov med et grin.
Men hvis aktiehandleren vågner om natten, så kan han godt finde på lige at gå hen og tjekke kurserne alligevel. Især nu, hvor han er begyndt at være aktiv på valutamarkedet, hvor der i praksis kan handles 24 timer i døgnet.
For tiden fokuserer Jan Klarskov på euro versus dollar og pund versus yen. Dels fordi han har hørt, at det skulle være nogle gode »kryds«, dels fordi han i nogle dage har observeret kursudviklingen og handelsmønstrene og vurderet dem interessante.
Mavefornemmelse
Sammen med dyrekøbt erfaring er det den tilgang, han bruger i sit daglige virke.
»Jeg har prøvet at være frustreret, ligge søvnløs og ikke forstå tingene. Men jeg har en god analytisk evne til at analysere på dagen i forvejen, hvad der gik galt, hvorfor tabte jeg 5.000 eller 10.000 kroner på nogle få handler. Det er sgu mange penge. Beslutningsgrundlaget er lidt en mavefornemmelse blandet med de finansielle nyheder, og så bruger jeg rigtig megen tid på at studere kursudviklingerne,« forklarer han.
Det er ikke et spil
Jan Klarskov følger også det amerikanske og tyske aktieindeks, mens det danske marked er fuldstændig uinteressant for ham. Der sker ganske simpelt for lidt.
»Jeg kan jo ikke spilde seks timer på, at noget er steget 0,2 procent,« forklarer han, inden han afslutningsvist understreger, at aktiehandel ikke er et spil. Det er et job.
»Når jeg kommer hjem, spørger min kone mig ofte, om jeg har vundet noget i dag. Men det er ikke et spil, man kan ikke vinde eller tabe. Man kan tjene.«






























































