Del : SMS
Berlingske Business

Når en »eksplicit antydning« kan sætte verden på den anden ende

draghi
Torsdagens udmelding fra Mario Draghi og ECB kan måske være det vendepunkt, markederne har brug for. Foto:

Mario Draghi, præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), nærmest lovede torsdag, at ECB er klar med pengepolitiske lempelser til marts for at stoppe uroen på de finansielle markeder. Antydningen alene har vendt stemningen på børser verden over.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Italien blev han kaldt »Super Mario« for sin evne til at navigere i italiensk politik, der ellers nok kan være en temperamentsfuld og uforudsigelig affære.

Men Mario Draghi, præsident for Den Europæiske Centralbank, synes på mange måder at trives bedst i oprørte vande.

Torsdag var alles øjne atter rettet mod Frankfurt, og de færreste blev skuffede. Godt nok blev der ikke trykket på nogen knapper torsdag, men ECB-bossen hintede kraftigt i retning af, at centralbanken står klar med lempelser til marts uden at komme nærmere, om der kan blive tale om en rentenedsættelse eller en udvidelse af det omfattende opkøbsprogram af statsobligationer.

BELGIUM-EU-EUROGROUP

»Men det vil være nødvendigt at bedømme og muligvis genoverveje vores pengepolitiske ståsted ved vores næste møde først i marts,« lød det fra Mario Draghi, der samtidig slog fast, at »der ikke er nogen grænser for«, hvor langt ECB vil gå i bestræbelserne på at nå sine inflationsmål.

Og den udmelding kan ikke forståes på to måder, siger Kim Fæster, senior makroanalytiker hos Jyske Bank.

»Han lovede eksplicit, at der vil komme lempelser til marts. Om han forlænger det nuværende opkøbsprogram yderligere, begynder at købe noget nyt op eller sætter indlånsrenten ned står dog ikke klart,« siger Kim Fæster.

ECB-POLICY/RATES

Reaktionen fra markederne kom prompte.

I London sluttede det toneangivende aktieindeks FTSE 1,8 procent højere, det paneuropæiske FTSEurofirst steg 2,0 procent, mens det amerikanske aktieindeks Dow Jones sluttede 1,2 procent højere.

Allerbedst gik det i Tokyo, hvor Nikkei-indekset sluttede hele 5,4 procent højere. Herhjemme fandt investorerne også optimisme i ECBs udmelding, og  C20 Cap-indekset sluttede torsdag 2,7 procent højere. Og optismismen smittede også af på olieprisen, der er steget med tæt ved 10 procent i løbet af de sidste 48 timer.

aktie

Optimismen er tiltrængt efter et rædderligt januar, hvor aktierne er styrtdykket med et tempo, der har sendt rystelser igennem markeder verden over og fået fremtrædende økonomer til at advare om en potentiel krise.

Nedturen har dog først og fremmest været båret af uro og afmattet stemning blandt investorerne. Af samme grund kan udmeldingen fra Draghi have været det vendepunkt, markederne ventede på, vurderer Tine Choi, seniorstrateg hos Nordea.

»Når faldene har været så stemningspræget, så skal stemningen bare vende. Vi har ventet på en eller anden større og uforventet ting. Vi har fået en stribe nøgletal fra Europa, der har trukket den rigtige vej, men ECB kan godt ende med a være den her uventede ting, der vender det,« siger Tine Choi og tilføjer, at de færreste havde ventet så klare meldinger fra Draghi, som tilfældet blev.

Aktier

Hun peger på olieprisens stigning som et klokkeklart eksempel på, at det er stemningen, der bærer markederne frem for tiden.

»Der er ingenting, der kan forklare, at olieprisen skulle stige. Intet har ændret sig. Produktionen er stadig høj, og der er stadig olie på lager. Det viser, at det er stemningen blandt investorerne, der i øjeblikket dikterer kurserne,« siger Tine Choi.

16BUSAktiefald-200344.jpg

Og i så fald er torsdagens gode stemning taget med videre ind i fredag. Tyske DAX-future er åbnet 1,5 procent højere, mens C20 Cap-indekset er åbnet i et plus på 2 procent.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere