Fionia Bank er sandsynligvis ude i en midlertidig løsning, som giver banken halvanden måned til at finde en varig vej til overlevelse. Det vurderer professor Finn Østrup.
23. februar 2009, 12:11
Oplysningerne om Fionia Banks redningsforsøg er ganske sparsomme, men de indikerer, at der er tale om en stakket frist, og at banken om halvanden måned skal have fundet på noget bedre.
"Det kunne tyde på, at der er tale om en midlertidig løsning, hvor Fionia Bank har lånt 1 milliard kroner af afviklingsselskabet indtil 15. april. Dermed får banken tid til at finde en mere permanent løsning," siger professor ved Copenhagen Business School, Finn Østrup.
Det vides med sikkerhed, at Finanstilsynet har givet Fionia Bank en frist til 15. april til at opfylde sit solvensbehov. Det vides også, at banken fra i dag kontrolleres af "Afviklingsselskabet til Sikring af Finansiel Stabilitet", men ikke med henblik på afvikling..
"Juridisk kan det godt undre mig. Løsningen falder ikke ind under bankpakke 1, for så skulle Fionia Bank afvikles. Det er heller ikke den sædvanlige procedure, der anvendes, for Fionia Bank har fået en frist til at skaffe kapital helt frem til 15. april. Det er en usædvanlig lang frist. Normalt får bankerne et par dage, og i BankTrelleborgs tilfælde blot nogle timer, når de ikke opfylder solvensbehovet," siger Finn Østrup.
Næppe konkurrenceproblemer
Han anfører, at hvis der mod forventning er tale om en permanent løsning, så er det en helt ny måde at redde banker på, som her ses.
Konkurrencemæssigt kan myndighederne gøre, hvad de vil, så støtten til Fionia kommer næppe i konflikt med konkurrenceloven, vurderer Finn Østrup. På længere sigt vil det derimod være til gavn for konkurrencen i sektoren, at banken overlever.
"Det ser ud til, at man håber på at kunne redde den. Personligt synes jeg, det vil være en god ide, fordi det ikke er godt for konkurrencen i Danmark, hvis en mellemstor bank går ned," siger Finn Østrup.
I første omgang har afviklingsselskabet skudt 1 milliard kroner ind i Fionia Bank, men det fremgår ikke af meddelelsen i hvilken form, de er skudt ind. Det er ikke staten, som sidder med regningen, men derimod de banker, som deltog i bankpakke 1.
Aftalen er, at bankerne betaler 15 milliarder kroner for at deltage i pakken. Hertil kommer op til 20 milliarder kroner ekstra, som forfalder i takt med, at banker havner hos afviklingsselskabet. Foreløbig skal bankerne altså betale de 15 milliarder kroner plus, hvad der må komme fra EBH Bank, Roskilde Bank og nu også Fionia Bank.
