Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Mols-Linien lider fortsat under krisen

Mols-Linien, der bl.a. er kendt for at have en kulørt og økonomisk presset ejerkreds, taber penge.

Mols-Liniens storstilede kampagne for at få bilisterne væk fra broen og over i selskabets færger har ikke forhindret, at rederiet kommer ud af første halvår med et underskud på 54 mio. kr. før skat.

Omsætningen er faldet til 307,2 mio. kr. fra 316,5 mio. kr. i samme periode sidste år. Trafikken er fortsat påvirket af den økonomiske krise, konstaterer selskabet. På alle dets færger var antallet af personbiler 1,4 pct. lavere end samme periode sidste år. Men på Storebæltsbroen faldt antallet af biler med 3,2 pct.

"Fastholdelsen og udbygningen af Mols-Liniens markedsandele for personbiler i det faldende marked skyldes bl.a. en række serviceforbedringer for kunderne samt en markant reklamekampagne i løbet af første halvår 2010. Overførslerne levede dog ikke op til selskabets forventning," skriver Mols-Linien. For hele 2010 venter Mols-Linien et resultat efter skat på -20 til -50 mio. kr.

(RB-Børsen)

 




Markedet lige nu