Del : SMS
Berlingske Business

Mindre amerikanske kursfald i forsigtigt marked

Det amerikanske aktiemarked lukkede med mindre kursfald tirsdag efter mandagens rekord-niveau. Med kursstigninger i de toneangivende indeks på mere end 20 pct. i år er investorerne forsigtige frem mod det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank i næste uge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig lurer de politiske forhandlinger i Washington om budgettet, som igen og igen har været en sten i skoen på aktiemarkedet i årets løb.

Det brede S&P 500-indeks sluttede 0,3 pct. lavere i 1802,62, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset lukkede med et minus på 0,2 pct., hvilket sendte indekset ned til 4060,49. Dow Jones Industrial Average lukkede med et fald på 0,3 pct. i 15.973,13.

Onsdag morgen handles futures på de tre amerikanske aktieindeks med små udsving omkring nulpunktet i Asien.

- Op til budgetforhandlingerne og Federal Reserves pengepolitiske møde i næste uge er der en lille smule nervøsitet. Markedet er tilbøjeligt til at handle sidelæns, og jeg tror, at ​​det er det, der sker, siger aktiestrateg Dan Greenhaus fra BTIG i New York til Bloomberg News.

Den spirende udsigt til en finanslovsaftale i USA er allerede ved at give anledning til problemer, idet visse republikanere ikke har tillid til aftalens forslag til fremtidige besparelser. Samtidig mener nogle demokrater, at det vil gå ud over de statsansatte medarbejdere.

Næste uges FOMC-møde stiller også ubesvarede spørgsmål for aktiemarkedet. Det er timingen af den amerikanske centralbanks reduktion af de månedlige støtteopkøb af obligationer. Hidtil har der ikke været klare indikationer om, hvorvidt det bliver i december eller først til januar eller måske senere.

En rundspørge blandt 35 økonomer, som Bloomberg gennemførte i sidste uge, viser, at omkring en tredjedel, eller 12 økononer, venter en nedtrapning på december-mødet den 17. til 18. december.

Fra selskaberne var der udskiftning af topchefen i General Motors. Mary Barra overtager topposten efter Dan Akerson, der går på pension 15. januar. Det er første gang, at en af de store bilproducenter får en kvindelig topchef, og det sker samtidig med, at den amerikanske stat har skilt sig af med de resterende aktier i koncernen. GM faldt 1,2 pct.

Twitter-aktien ramte et nyt højdepunkt i tirsdagens handel. Aktien er nu steget til det dobbelte efter introduktionen, og tirsdag var stigningen på 5,8 pct.

Bankaktierne fik generelt medvind af de nye regler kaldet Volcker Rule, der har til formål at begrænse bankers risikable handler som led i bestræbelserne på at reformere Wall Street og afværge nye bekostelige skatteyderbetalte hjælpepakker.

Goldman Sachs steg 1,2 pct., Morgan Stanley 1,3 pct., mens JPMorgan Chase lukkede med et plus på 0,3 pct.

Våbenproducenten Smith & Wesson offentliggjorde regnskab efter børstid. Såvel omsætning som resultat lå i toppen af analytikernes forventninger og med stærke forventninger til de kommende resultater, blev aktien sendt 5,9 pct. højere i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere