Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Martin Thorborg: Ansat gamblede med firma-kort

Jubii-stifter og nuværende Spamfighter-direktør Martin Thorborg har selv oplevet bedrageri på tæt hold i en af hans virksomhed og påpeger, at en indrømmelse fra medarbejderen selv kan gøre en stor forskel.

Iværksætteren Marti Thorborg, der i sin tid stiftede Jubii og nu er involveret i softwareproducenten Spamfighter, var selv udsat for bedrageri i et af hans firmaer, da en medarbejder gamblede løs på nettet med firmaets kreditkort.

Men selv om beløbet løb op i over 50.000 kroner, understreger IT-iværksætteren, at det for ham betød utroligt meget, at den mistænkte medarbejder selv krøb til korset og indrømmede sin fejltrin.

”Hvis han ikke selv havde været ærlig og havde indrømmet det, så var han røget ud. Men vi gav ham en kæmpe skideballe og lod ham fortsætte i virksomheden. Vi betalte endda for hans ludomaniafvænning, da han var vellidt og skabte masser af værdi for selskabet,” siger Martin Thorborg.

Han mener dog, at man som direktør altid bør vurdere, hvorvidt man kan have tillid til medarbejderen i fremtiden.

Samtidig peger han på, at bedrageri også kan hænge sammen med dårlig ledelse.

”Når sådan en sag kommer frem, er man nødt til at kigge på sig selv, og hvad man kræver af de ansatte. Hvis de følger sig meget pressede eller misbrugt i det daglige, har de nok større tilbøjeligheder til at lave noget fup,” siger Martin Thorborg, der ikke er bange for at politianmelde en ansat, hvis det er nødvendigt.

Også selv om anmeldelsen ofte vil føre til lidet flatterende historier i pressen.

Læs også Kurt Larsen: Ingen loyalitet over for fuppere

 




Markedet lige nu