Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Mandagens aktier: C20 Cap glippede netop sjette rekord på stribe

De danske aktier var delt stort set på midten mandag, hvor der dog lige netop var overvægt til de røde papirer, hvorfor C20 Cap-indekset netop ikke nåede sin sjette lukkerekord på stribe.

Det danske eliteindeks faldt 0,2 pct. til 1128,92.

Generelt var aktiviteten meget lav dagen igennem, idet det danske marked var det eneste europæiske af slagsen, der havde åbent mandag.

Samtidig var der ingen regnskaber, men det bliver der dog lavet om på i løbet af ugen, der er ganske tung på rapporteringsfronten. Og der er store forventninger til regnskaberne hos Nordea, der allerede har konstateret en flot start på den europæiske sæson for første kvartal.

- Med godt og vel en tredjedel af regnskaberne i hus er indtjeningen knap 25 pct. højere end sidste år, og fire ud af fem selskaber formår at overgå analytikernes forventninger til toplinjen. Det er første gang, at vi ser det siden finanskrisen, og det er noget, der gør os endnu mere komfortable med vores anbefaling om at overvægte europæiske aktier i aktieporteføljen, vurderer Morten Hessner, der er seniorstrateg hos Nordea.

BANKER I TOPPEN

Med til at trække op var bankerne. Danske Bank fortsatte sin fremgang efter fredagens flotte regnskab for første kvartal, hvor stærke handelsindtægter trak bundlinjen op i et noget højere niveau end ventet.

Mandag løftede Jyske Bank sin anbefaling af kollegaen til "stærkt køb" fra "køb", mens kursmålet blev skruet op til 300 kr. fra 270 kr.

Aktien i Danmarks største bank steg 1,6 pct. til 252 kr. efter fredagens løft på 2,5 pct.

Netop Jyske Bank steg desuden 0,8 pct. til 367,80 kr., inden den Silkeborg-baserede bank afleverer sit regnskab for første kvartal tirsdag morgen.

Også DSV afleverer regnskab for første kvartal tirsdag morgen, hvorfor mandag var sidste mulighed for at positionere sig i den aktie også.

Og umiddelbart var der let optimisme inden regnskabet. I hvert fald steg DSV-aktien 0,6 pct. til 382,50 kr.

Allerøverst mandag var medicinalselskabet Lundbeck, der uden selskabsspecifikke nyheder steg 1,7 pct. til 355,80 kr. Aktien endte dog helt i bunden fredag med et fald på 2 pct., mens C20 Cap-indekset steg til rekord.

NOVO PRESSET AF RYGTER OM BLØDERKONKURRENCE

Mod bunden endte medicinalkollegaen Novo Nordisk. Børsen skrev mandag, at den amerikanske kæmpe Pfizer vil mose sig ind på markedet for behandling af blødersygdomme, der sidste år sikrede Novo et salg på godt 10 mia. kr., inden for få år.

Pfizer vil angiveligt udvikle en ny form for genterapi til behandling af blødere, der ifølge amerikanerne vil gøre Novos blødermedicin overflødigt inden for ti år.

- Alle firmaer, der laver traditionel blødermedicin, skal virkelig tænke sig om, hvad de vil der. Jeg tror nok, at inden for ti år er der ikke så stort et marked for traditionel blødermedicin længere, vurderer Morten Søgaard, der er chef for Pfizers Genome Sciences & Technologies, over for Børsen.

Novo-aktien faldt 1,5 pct. til 261,60 kr.

GN FALDT EFTER KONKURRENTNYT

GN Group fik desuden løftet sit kursmål hos Nordea, der har skruet op til 156 kr. fra 147 kr., mens anbefalingen fortsat er i negativt terræn på "sælg".

GN's headset-forretning, GN Audio, fik desuden nyt fra konkurrenten Plantronics, der i sit fjerde kvartal, der svarer til første kvartal af kalenderåret, ikke kunne leve op til hverken markedets eller egne forventninger til salget.

Men det er ikke noget, man behøver bekymre sig stort over, hvis man er aktionær i GN, lyder vurderingen fra Sydbank.

- Det kan på overfladen se lidt dramatisk ud, men man skal hæfte sig ved, at skuffelsen dækker over en svag udvikling i forbrugersegmentet, som er et skrumpende marked, der har været på tilbagetog de sidste par år, siger Morten Imsgard, senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

- Som investor skal man ikke være synderligt bekymret, når man læser en svag udvikling hos Plantronics. Der er ikke forventninger om, at det segment skal drive GN Audios vækst fremover, fortsætter han.

GN-aktien har klaret sig godt hidtil i 2017, hvor den er steget med godt 20 pct. Mandag faldt den dog 0,5 pct. til 176,70 kr.

Blandt sidepapirerne faldt FLSmidth 0,4 pct. til 408,90 kr.

Ingeniørkoncernen nød i sidste uge godt af pæne takter i regnskaber fra konkurrenter og branchekollegaer, og mandag løftede svenske SEB sit kursmål for aktien til 390 kr. fra 320 kr., mens anbefalingen "hold" blev gentaget.

Norske ABG Sundal Collier løftede desuden kursmålet for proteseproducenten Össurs aktie, der steg 0,6 pct. til 28,09 kr.

Det nye kursmål er 30 kr. - et løft på 20 pct. fra 25 kr. Anbefalingen hos ABG Sundal Collier er fortsat "hold".

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen