Som følge af den faldende efterspørgsel er der alt for mange skibe i søen, og derfor har Mærsk er fuld gang med at tage skibe ud af deres flåde.
12. november 2009, 08:58
Ikke nok med at krisen har betydet markant faldende fragtrater på containermarkedet, kæmper en række rederier, heriblandt Mærsk, med det faktum, at der er blevet indkøb alt for mange nye skibe som så småt bliver sat i søen nu.
Det skaber en voldsom overkapacitet og betyder i værste fald, at selskabet risikerer at sejle rundt på havene med halvtomme skibe.
Som en reaktion på det har Mærsk derfor valgt at tage 13 skibe ud af drift, hvilket svarer til godt tre procent af rederiets samlede flåde. Samtidig har virksomheden skrottet en række ældre containerskibe, som er blevet ophugget.
I det netop udsendte regnskab understreger Mærsk desuden, at man i resten af året venter at øge antallet af skibe, der tages ud af flåden betydeligt for dermed at imødekomme den manglende efterspørgsel og de mange nye skibe, som det danske rederi og mange af konkurrenterne investerede i, mens det fortsat fik fremad for den globale økonomi.































