Del : SMS
Berlingske Business

Mærsk og Novo i hver sin retning - turbulens i SAS

Flyselskabet SAS dominerer nyhedsstrømmen, efter at det finansielt hårdt trængte selskab mandag morgen offentliggjorde regnskab og lancerede en spareplan på 3 mia. skr. og frasalg ligeledes på 3 mia. skr.

Artiklen fortsætter under annoncen
Aktien har i løbet af dagen svinget mellem et plus på 8 pct. og et minus på knap 3 pct., men ligger 13.15-tiden uændret i 5,65 kr. Hos SAS kalder koncernchef Rickard Gustafson planerne for et "final call", hvis der fortsat skal være et SAS.

- Vi har fået denne sidste chance for at begynde forfra og gennemføre disse fundamentale ændringer, siger han i forbindelse med lanceringen.

Om planen vil bringe SAS helskindet ud på den anden side og gøre selskabet selvforsørgende, som er hensigten, kommer ifølge analytiker Jacob Pedersen fra Sydbank blandt andet an på, hvad konkurrenterne gør.

- Konkurrenterne er i gang med at forbedre deres omkostninger også. Hele vejen rundt i sektoren kigger man efter besparelser og effektiviseringer. Samtidig er SAS udsat for hård konkurrence på lokalmarkederne i Norden fra Norwegian, der nu også starter langdistanceruter. Det vil utvivlsomt gøre et indhug i de indtægter, SAS har fra den del af deres forretning, siger Jacob Pedersen.

Han er ikke i tvivl om, hvad der er den største trussel mod spareplanens gennemførsel. Med i planen er nemlig omfattende nye ændringer for de ansattes lønforhold og løntrin, som kan betyde lønnedgang på op til 15 procent i værste fald. Det gør personalet til en nøglespiller i forhold til at sikre SAS' overlevelse.

Det danske eliteindeks C20 ligger ved 13.15-tiden marginale 0,1 pct. lavere i niveau 489,3, og det er også små udsving, der præger de øvrige børser i Europa. Der er i markedet fokus på Grækenland, som har vedtaget sit budget for 2013, og som er på dagsordenen på et finansministermøde i EU mandag, hvor vilkårene for udbetaling af yderligere en tranche fra hjælpepakken til landet drøftes.

Mærsk-aktierne ligger stærkt i indekset med en stigning til selskabets B-aktie på 2,2 pct. til 41.320 kr. Handelsbanken har hævet sin anbefaling af A.P. Møller - Mærsk til "køb" fra tidligere "reducer," og kursmålet er løftet til 50.000 kr. fra tidligere 42.000 kr. Mærsk aflagde kvartalsregnskab for tredje kvartal fredag. Det bød blandt andet på et større plus end ventet i containerrederiet, Maersk Line, som tjente 2866 mio. kr. mod ventet 1915 mio. kr. blandt analytikerne ifølge et estimat indsamlet SME Direkt for Ritzau Finans.

Indekssværvægteren Novo Nordisk tynger derimod i C20 med et fald på 1,2 pct. til 917 kr. Fredag trak Novo Nordisk C20 i det største plus på et år, efter et ekspertpanel under de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA havde anbefalet, at Novo Nordisks nye insulinprodukter Tresiba og Ryzodec bør godkendes til markedsføring i USA. Markedets værste frygt var, at eksperterne ville vende tommelfingeren nedad. Det skete ikke, og selvom de fleste eksperter havde spået, at Novo fik en godkendelse, steg aktien 7,3 pct. til kurs 928,0 i fredagens danske handel.

Vestas meddelte efter børslukketid fredag, at selskabet har udvidet leveringsperioden på en aftale med spanske EDPR om levering af vindmøller med en kapacitet på i alt 1500 MW, så den nu løber til og med 2015. Oprindeligt var der planlagt leveringer i 2011 og 2012. Siden aftalen blev indgået har EDPR imidlertid bremset kraftigt op i de årlige investeringer i ny vindenergikapacitet, hvilket sandsynligvis er årsagen til den nye tidsramme for leverancerne.

- Vi har nogle regler om fortrolighed med EDPR som gør, at vi ikke kan fortælle, hvor mange af de 1500 megawatt, som er leveret indtil nu. Omvendt kan vi sige, at vi udvider aftalen tidsmæssigt, og der er ikke nogen af de oprindeligt aftalte megawatt, der går tabt, siger pressetalsmand Jens Velling fra Vestas til Ritzau Finans.

Udvidelsen ændrer ikke ved Vestas' forventninger om afskibning af i alt 6,3 GW i 2012. Vestas-aktien stiger 1,1 pct. til 26,45 kr.

Vaccinefabrikanten ALK-Abelló aflagde mandag morgen regnskab for tredje kvartal. Resultatet af primær drift (EBIT) blev 99 mio. kr. mod ventet 72,5 mio. kr. ifølge SME Direkt. ALK fastholder forventningerne til 2012 om et resultat af den primære drift før af- og nedskrivninger, EBITDA, på over 300 mio. kr. Omsætningen ventes stadig at blive blive op til 2,4 mia. kr. Men forventningerne til væksten i salget af allergivacciner sænkes til 0-2 pct. fra tidligere 3-5 pct. Aktien sætter sig 1,7 pct. til 383,5 kr.

Bioporto nedjusterer i sit regnskab for årets første ni måneder forventningerne til hele året til et nettounderskud på 14-16 mio. kr. mod et tidligere ventet minus på 10-12 mio. kr. Aktien falder 3,0 pct. til 4,27 kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere