Frygten på det amerikanske aktiemarked er aftaget med rekordfart og indikerer aktiestigninger forude.
23. januar 2012, 16:51
Det viser udviklingen i det såkaldte frygtindeks VIX ifølge Bloomberg News.
Siden S&P 500-indekset satte en bund 3. oktober, er VIX-indekset faldet sammenlagt 60 pct. til 18,28. Det er det største fald nogensinde set over en så kort periode, og det er et godt tegn for aktiemarkedet. Set over de seneste tyve år er fald i VIX-indekset på 50 pct. eller mere således blevet efterfulgt af en stigning i S&P 500-indekset det efterfølgende år på 14 procent målt på medianen, skriver Bloomberg News.
VIX-indekset var i august sidste år oppe i underkanten af 50 og sluttede 3. oktober, da S&P 500-indekset satte en bund for 2011, i 45,45.
Indekset har "normalt" en værdi omkring 20, og indikerer altså nu, at markedet er faldet helt til ro i kølvandet af den megen usikkerhed, den græske gældskrise skabte på markederne.
Under finanskrisen efter Lehman Brothers krak i 2008 steg indekset fra omkring 20 til niveauer på 60-80. Indekset toppede 20. november 2008 i 80,86 og nåede først tilbage i niveauer omkring 20 i oktober 2009.
VIX-indekset viser udsvingene på aktiemarkedet i USA, hvor høje værdier indikerer stor nervøsitet blandt investorer.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten