Del : SMS
Berlingske Business

Lars Seier: »Saxo Bank spekulerer på Bitcoins«

pix_bitcoins
Saxobank-direktør Lars Seier Christensen holder er vågent øje med bitcoins og andre virtuelle valutaer. Foto:

Direktør og medstifter i Saxo Bank Lars Seier Christensen er på mange måder tilhænger af en privat valuta som bitcoin og kan godt forestille sig, at det bliver en mulighed for bankens kunder at investere i den.

Artiklen fortsætter under annoncen

Saxo Banks direktør Lars Seier Christensen går lidt rundt og ærgrer sig. Han valgte nemlig ikke at følge den opfordring, han fik for et par år siden i sin liberale vennekreds om at købe sig ind i den virtuelle valuta bitcoin.

»De sagde: Det burde da være noget for dig. Det burde du investere i. Derfor kan jeg i hvert fald ikke påberåbe mig, at jeg ikke havde muligheden,« sagde Lars Seier Christensen, da han for nylig var med i radioprogrammet Millionærklubben Radio 24 Syv.

Alene i løbet af det seneste år er kursen på bitcoins steget fra omkring 15 dollar til cirka 620 dollar. Stigningen dækker dog over vilde udsving, eftersom værdien også har været over 1.200 dollar. Men kursen er blevet hevet ned, blandt andet i takt med myndighedernes advarsler om at den virtuelle valuta bliver brugt til alt fra hvidvask af penge til terrorfinansiering. 


pix-Bitcoinskilt

Selv om han altså ikke selv nåede med på første bitcoin-bølge, så har Saxo Bank-direktøren ikke fuldstændig sluppet tanken om den virtuelle valuta. Og det kan meget vel være, at bitcoins eller lignende produkter kommer på hylderne som investeringsprodukter til bankens kunder.

»Det er ikke noget, vi regner med nu og her. Men vi eksperimenterer da lidt med det, og jeg har også købt nogle bitcoins personligt for at følge lidt med i det og for at have muligheden for at prøve betalingsmekanismerne,« sagde Lars Seier Christensen i programmet og fortsatte:

»En af de ting vi prøver i Saxo Bank, er jo at være på forkant. Så det er noget, vi analyserer løbende. Men det er også klart, at vi skal føle os meget trygge ved, at der skal være 100 procents sikkerhed for, at man har de bitcoins på sin konto, som man regner med.«

Hentydningen er rettet mod de hacker angreb, vi på det seneste har set mod flere af de børser, der handler med bitcoins. Det har ført til flere konkurser, blandt andet for japanske Mt. Gox, der engang var verdens største handelsplatform for bitcoins. 


MtGox_Bitcoin_Business

Lars Seier Christensen er for de fleste kendt for sin - for danske forhold - ekstremt liberale tankegang, som eksempelvis kom til udtryk, da han i 2012 i et interview med amerikanske Fox News advarede USA om at gå for meget i retning af den europæiske »socialisme«.

Det er da også i høj grad ideologi, der ligger til grund for bankdirektørens opbakning til bitcoins.

»Som frihedselskende menneske synes jeg, at det er interessant med eksperimenter, der prøver at finde et alternativ til statsligt baserede løsninger,« sagde Lars Seier Christensen til Millionærklubben og fortsatte:

»Det er jo ikke nogen hemmelighed, at den private sektor ofte løfter opgaver bedre end den offentlige sektor. Og man kan da ikke udelukke, at betalingsløsninger kunne være én af dem.«

En af kritikpunkterne mod bitcoin er, at det er en valuta, der ikke er bundet på udviklingen i realøkonomien og derfor ikke har nogen forbindelse til virkeligheden.

Den kritik kan man dog overføre til flere af vores øvrige, normale valutaer også, sagde bankdirektøren med henvisning til de voldsomme opkøbsprogrammer fra verdens centralbanker, der har været med til at skabe rystelser i valutakurserne.

»Det er klart, at hvis man kan finde et validt betalingsmiddel, som ikke er påvirket af, at en centralbank pludselig går amok og trykker løs af sedler, så kunne det meget vel vise sig at være et mere solidt sted at lægge sin opsparing. Det har i hvert fald de sidste to-tre år være mere interessant at have sine penge i bitcoins end nogle af de mere kendte valutaer,« sagde Lars Seier Christensen.

Men han vurderede samtidig, at det, der for mange er charmen ved bitcoins - nemlig at der ikke er nogen central regulering - også er forbandelsen. For det er reelt set svært for en valuta at blive levedygtig, når den bliver modarbejdet af myndigheder over hele verden.

Der er vidt forskellige opfattelser af, hvorvidt bitcoins er en vare eller et betalingsmiddel, og deraf også hvordan den skal reguleres eller beskattes. I øjeblikket er den forbudt i Rusland, mens finansielle virksomheder i Kina har forbud mod at handle med den. I EU advarer myndighederne imod at investere i og handle med bitcoins, hvilket også er tilfældet herhjemme.

»Det er en væsentlig risiko ved hele setuppet. En fan ville sige, at den ikke kan forbydes, fordi den ikke kan lukkes ned på den måde, den er struktureret. Men hvis lovlydige borgere ikke vil bruge den, så er den jo de facto ret uvæsentlig alligevel. Så det er den store trussel mod den,« sagde Lars Seier Christensen og fortsatte:

»I den forstand er det hele et spørgsmål om tillid. Hvis folk har tillid til, at bitcoins er et validt betalingsmiddel, så vil det være det.«

Hør hele interviewet med Lars Seier Christensen i Millionærklubben fra 5. marts her. Interviewet starter cirka 20 minutter inde i udsendelsen.


0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere