1. maj 2009, 06:00 – opdateret 2. november 2010, 13:56

Kolde øl, lune sandwich og lækre kager. De private aktionærers udbytte ved de fleste af årets generalforsamlinger har primært været af den kulinariske slags. Selv om de danske småsparere flokkes ved generalforsamlingerne i Danmark, så er det småt med medbestemmelse og demokrati langt de fleste steder.
 

»Dansk aktionærdemokrati fungerer ikke. Alligevel har vi i år nok set det største fremmøde til de danske generalforsamlinger. Mange aktionærer har tabt store summer, og de vil høre om pengene kommer tilbage,« siger Kaj Ørnfeldt Clausen, der er formand for generalforsamlingsudvalget i Dansk Aktionærforening.
 

Therese Strand er en af Danmarks førende eksperter i generalforsamlinger. Hun er ph.d-studerende på Copenhagen Business School, men er lige nu gæsteforsker på det anerkendte amerikanske universitet Harvard. Hun har været til over 100 generalforsamlinger i Sverige, 50 i Danmark og flere amerikanske generalforsamlinger, og derudover har hun samlet data ind fra 600 generalforsamlinger. Som udgangspunkt mener hun, at generalforsamlingerne i Danmark er meget demokratiske i forhold til forholdene i mange andre europæiske lande.
 

»Hver eneste aktie har en stemme, og hver eneste aktionær har retten til at tale og stemme. Det kan umuligt være mere demokratisk end det,« konstaterer Therese Strand.
 

Svenskerne fører

Så på papiret er demokratiet i orden. Alle kan stemme og give deres mening til kende. Problemet er bare, at det ikke fungerer sådan i virkeligheden. Ifølge Therese Strand har aktionærerne i Sverige meget mere magt end de danske aktionærer.
 

»Det skyldes forskellig lovgivning, åbenhed om ejerskab, tradition, kultur, corporate governance og en lang række andre faktorer. Konsekvensen er at generalforsamlinger i Sverige er meget tættere på at leve op til formålet end tilfældet er i Danmark. I Sverige er det i realiteten et aktionærmøde, hvor bestyrelsen er gæst, mens det i Danmark mere er et bestyrelsesmøde, hvor aktionærerne er gæster,« mener Therese Strand.
 

Åbenhed afvist

Samme holdning har man i Dansk Aktionærforening, hvor man på en lang række af årets generalforsamlinger har anmodet selskaber om større åbenhed omkring ejerforholdene.
 

»På mange generalforsamlinger har vi anmodet om at få åbnet aktiebøgerne, men det er blevet afvist langt de fleste steder,« konstaterer Kaj Ørnfeldt Clausen.
 

På den anden side af sundet har man nomineringskomiter forud for generalforsamlingerne. Det vil sige, at aktionærerne i de svenske selskaber har medindflydelse på valget til bestyrelsen.
 

»Det burde vi også have i Danmark. Et eksempel er jo Danske Bank, hvor hele bestyrelsen blev siddende på årets generalforsamling, selv om banken har været igennem et rent katastrofeår. Det kan kun lade sig gøre, fordi de store aktionærer sidder så massivt på magten,« mener Kaj Ørnfeldt Clausen.
Selvom de danske generalforsamlinger langtfra fungerer optimalt, er systemet stadig det mindst ringe. Bedre lovgivning i forhold til åbenhed og en tilretning af reglerne for god selskabsledelse er på ønskesedlen hos Dansk Aktionærforening. Det ville øge demokratiet og medbestemmelsen på generalforsamlingerne, der derved bedre ville leve op til formålet.
 

»Man kan ikke sige, at generalforsamlinger ikke virker, fordi aktionærerne ikke gør meget, og så afskaffe dem. Det vil kun øge ledelsens magt, og vi har vel set med finanskrisen, hvad for meget ledelsesmagt kan føre til. Tingene skal balancere, og jeg er overbevist om, at generalforsamlinger er den bedste løsning vi har, hvis vi kan få dem til at virke efter intentionen,« konstaterer Therese Strand.