Det danske eliteindeks ligger med uensartede udsving fredag morgen. Danske Bank stiger mest efter positik aktieanbefaling fra udlandet.
3. september 2010, 10:01 – opdateret 3. september 2010, 10:04
Bankerne leder C20-fremgangen på 0,1 pct. til 406,92, efter at finanshuset Morgan Stanley har indledt sin dækning af Danske Bank med en overvægtsanbefaling. Vestas' kapitalmarkedsdage er forbi, og aktien fortsætter med at sive. Blandt sidepapirerne løftes GN Store Nord inden afgørelsen af den polske voldgiftssag. De europæiske aktiemarkeder stiger 0,2-0,3 pct.
Danske Bank åbner 1,5 pct. højere i kurs 139, og Nordea taber 0,6 pct. til kurs 54,4. Aktierne i dele af banksektoren i Skandinavien har været under lup hos finanshuset Morgan Stanley. De to storbanker Nordea og Danske Bank får anbefalinger i hver sin ende skalaen. Danske Bank får genoptaget dækningen med overvægt, mens Nordea indledes med en undervægtanbefaling. Jyske bank stiger 2,0 pct. til kurs 202.
Danske Bank sagsøgt i USAVestas taber 0,6 pct. til kurs 220,3. Salg af V112-møllen ventes først senere i Kina, siger chefen for Vestas' aktiviteter i Kina Jens Tommerup til RB-Børsen. Det er med hensyn til kvalitetsbevidsthed og cost of energy, at Kina endnu halter efter USA og Europa, og derfor endnu ikke er helt moden til den avancerede V112er. Men det er kun et spørgsmål om tid, påpeger Jens Tommerup.
- Bare i løbet af det godt et år, jeg har været her, er der sket et fantastisk skift i markedet i retning af meget mere forståelse for kvalitet. Tidligere snakkede man kun om pris-pris-pris og pris pr. kilowatt. Men nu er overvejelser om 20 års levetid også begyndt at komme med, lyder Kina-chefens optimistiske observation.
FLSmidth åbner 0,1 pct. lavere i kurs 360,5, og DSV handles uændret i kurs 98,4. Nordea ser mulighed for en kortsigtet aktieoptur efter onsdagens stærke tal for den amerikanske erhvervstillid for fremstillingssektoren (ISM).
Danske Bank har skjult massivt fald i bankudlånet- Fokus vil igen vende tilbage til de aktier, som vil drage fordel af et økonomisk opsving, skriver Nordea i sin morgenberetning og ser blandt andet gode kortsigtede muligheder i aktier som FLSmidth, A. P. Møller-Mærsk og DSV.
A.P. Møller - Mærsk åbner 0,4 pct. lavere i kurs 45.200. Udviklingen på shippingmarkedet i august vurderes at have haft en neutral påvirkning på A. P. Møller-Mærsk, en positiv påvirkning af D/S Norden og en negativ påvirkning af D/S Torm. Det vurderer Sydbank i kommentaren Shippingnyt. D/S Norden falder 0,3 pct. til kurs 231,2, og D/S Torm løftes 0,1 pct. til kurs 42,33.
GN Store Nord åbner 1,0 pct. højere i kurs 42,1. Torsdag annoncerede GN, at der i dag, fredag, langt om længe skulle falde en afgørelse i den polske retssag. Afgørelsen får betydning for aktiens kurs, vurderer Nordea. Eksklusive retssagen sætter Nordea Markets en værdi på GN på 40 kr., og analytikerne giver retssagen en værdi på 6 kr. pr aktie, hvilket giver kursmålet 46. kr.
Lundbeck stiger 0,1 pct. til kurs 89,6. Anbefalingen af medicinalkoncernen fastholdes på neutral af Macquarie, mens kursmålet sænkes godt 9 pct. til 98 kr. fra 108. SAS falder 2,4 pct. til kurs 20,3. SAS står til en bøde i milliardklassen på grund af karteldannelse. Det skriver Børsen fredag. Nordea venter ikke, at det umiddelbart burde få indflydelse på kursen.





























Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten