Berlingske Business
14:45Robert Uggla: »Maersk Tankers er helt særlig for os«

Krise og længere levealder kalder på ny investeringsstrategi

BlackRock_Business
Blackrock investerer for omkring 3.600 milliarder dollars på verdensplan. Foto:

Økonomisk krise og længere levetid kalder på nye investeringsstrategier, mener verdens største kapitalforvalter.

De færreste klager over længere levetid, men hvis pensionsopsparingen ikke kan følge med, er det alligevel grund til panderynker. Derfor skifter verdens kapitalforvalter, amerikanske BlackRock, nu strategi.

"Vores kunde er blandt andet pensionsselskaber, hvilket betyder, at vores kunder i sidste ende er de kommende pensionister. Og vi kan se, at som markederne har udviklet sig i de sidste par år, så er der brug for at tænke anderledes, for tidligere tider investeringsstrategi passer ikke længere," siger Blackrocks nordiske chef, Peter Beske Nielsen.

Normalt har det været en tommelfingerregel, at lægge større vægt på obligationer, herunder statsobligationer, når man nærmer sig pensionsalderen. Men den økonomiske krise betyder, at statsobligationer ikke længere nyder den stålfaste tillid, som tidligere.

"De statsobligationer, der stadig er tillid til, giver slet ikke samme afkast som tidligere. Modregnet inflationen giver de stort set ikke noget. Og det er et problem, fordi det kan være svært at sikre sig det afkast, man havde forventet. Sammenholder man dette med, at folk lever længere, så alt i alt er der brug for nye investeringsstrategier," siger Peter Beske Nielsen.

Blandt alternativerne er eksempelvis investeringer i infrastruktur, der kan give et fastforrentet afkast i en lang periode. Og bedst af alt er det uafhængigt af markedets luner.

"Sådan noget som vindmøller giver god mening, fordi afkastet er fastlagt for 15-20 år af gangen. Man får altså et obligationslignende sikkerhed, men med et meget højere afkast," siger BlackRock-chefen.

Et andet alternativ kunne være de såkaldte exchange traded funds (ETF) - investeringsforeninger, som modsat aktivt forvaltede investeringsforeninger, er sammensat til at følge et aktie-indeks.

"Vi troede tidligere, at man kunne diversificere sig ud af problemerne, men vi ved siden 2008, at verden ikke hænger sådan sammen. Man må i stedet se mod hedgefonde eller ETF'er," siger han.

"Det handler om at engagere sig som fremtidig pensionst. Alt for mange er inaktive om sine pensionsmidler. Man skal selvfølgelig overlade investeringerne til professionelle, men man må gerne have holdninger og sætte sig ind i tingene," fortsætter han.

BlackRock investerer på verdensplan for mere end 3.600 milliarder dollars på vegne af deres kunder, der spænder fra alt fra privatpersoner til pensionskasser.

Blackrocks fem gode råd for investeringer:

1 Overvej omkostningerne ved kontanter. Penge står sikkert på bankkontoen under krisen, men taber værdi gennem inflation, hvilket underminerer mulighederne i fremtiden.

2 Tag flere risici. Sikre obligationer kan ikke længere følge med inflationen, så overvej at sluge mere risiko selv tæt på pensionsalderen.

3 Vær åben for alternativer. Mange avancerede alternativer var tidligere lukket land for private. Det er ikke længere tilfældet, og det bør udnyttes.

  • 4 Vær åben for passive investeringer. Exchange traded funds er en let og billig måde at få del i hele markedet.
  • 5 Udnyt længere levetid. Vi lever længere, og det kan udnyttes til at ekspandere tidshorisonten på investeringerne til efter pensionsdagen.
  • 0 Kommentarer

    Forsiden lige nu

    Til forsiden

    Business anbefaler

    Gratis breaking news på mobilen

    Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

    Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

    Tilmeld Afmeld

    Business Nyhedsbrev

    Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

    Se alle nyhedsbreve
     

    Business i billeder

    Se alle

    BrandView Hvad er Brandview?

    BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
    Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

    Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

    Business Events Se alle

    Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

    Kære læser. Velkommen til business.dk.

    Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

    Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

    Med venlig hilsen
    Berlingske Business

    Tilbage til artiklen