Det kan godt være, at Danske Bank har været i knæ og lånt 26 mia. kr. af den danske stat. Men hos bankens børsmæglere fortsætter festen med fyrstelige månedslønninger.
3. november 2009, 17:05 – opdateret 20. maj 2012, 00:42
Hver af de 889 ansatte i Danske Markets har i år tjent 174.000 kr. om måneden. Det er 37 pct. mere end de 127.000 kr. de i snit tjente i 2008, og ca. 15 pct. mere end kollegerne i Nordea Markets, der dog har flere ansat i støttefunktioner end Danske Markets har.
Lønfremgangen kommer på trods af, at Danske Markets i begyndelsen af året gjorde bonusordningen mindre attraktiv, men ifølge Danske Bank-chef Peter Straarup har Danske Bank tjent så mange penge, at personaleudgifterne alligevel er steget.
Han vil dog ikke afvise, at bonusordningen igen kan blive ændret.




























































